[Gynther Meyer]

Jeg troede, at det hed en Mark-løber...

Du ved godt, du ikke skal være morsom, Nicolai. Bindestegen viser, det er en sammensat term:

Mark-løber, en. (bot., landbr.) plante, der breder sig (har tilbøjelighed til at brede sig) hen over en mark. De Planter, der faar Lov at staa paa Diger og Markrande, er typiske Markløbere. VidSelskSkr.Nat.8R. VIII.134.

[Nicolai]

Sammensat?

[Gynther Meyer]

Sammensat?

Tja, hvorfor checker du ikke bare din Politikens Nudansk Grammatik, 19.4: "Ordforbindelser og sammensætninger"

[Nicolai]

Folk har sgu da heller ingen humor.
Selv Gynther er blevet tør i turbanen...

[Gynther Meyer]

Folk har sgu da heller ingen humor.
Selv Gynther er blevet tør i turbanen...

Hør her din klumpfod, hvis jeg nogensinde møder dig i en mørk gryde... gyde...

Det er sgu da for sjååv, Nicolai.

[Nicolai]

Klumpfod?

Klump-fod, en. (jf. -fodet, -haand).

1) hos mennesker: misdannet, kort og tyk (klumpformet) fod; spec. (med.) om stærkt sammen- og indadbøjet fod (Pes varus). GHLund.KA.241. *du har en Klumpfod; men jeg dig lære skal | At gaae paa den som Kæmpe. Oehl.HK.149. Hvorledes kan man føle Lyst til at dandse, naar man har Klumpfødder? Heib.Pros.VII.357. Han var dengang en Mand paa 40 Aar, smuk og kraftig, naar jeg undtager en Klumpfod, som han havde tilfælles med Lord Byron, og andre berømte Mænd. PalM.IL.I.342. CLange. Alm. patologisk Anatomi.(1897).939. en ung Kineserinde . . paa de bittesmaa Klumpfødder. JVJens.A.II.6. || (l. br.) om person, der har klumpfod. VSO. jf. Brandes. V.493.

2) (zool.) fod, hvis tæer er indesluttede i en fælles hud. Lütken.Dyr.1118. (elefantens) Fod kaldes en Klumpfod. BMøll. DyL.I.286. (landskildpaddernes) udprægede Klumpfødder. Sal.2XV.377.

Jamen, så passer den jo fint på mig!

PS:

At et ord ikke findes, kan bl.a. skyldes at ordbogen dækker perioden 1700 til 1950 og ikke nutidssprog.

Ikke nutidssprog Gynther! Læste du det?

[Gynther Meyer]

1) (især dial. ell. vulg., oftest nedsæt.) person, som tilhører en vis (især: mindre fin) kreds, et vist parti ell. slæng; kammerat; ledsager; tilhænger; ogs. i videre anv.: fyr; kumpan.

[Gynther Meyer]

At et ord ikke findes, kan bl.a. skyldes at ordbogen dækker perioden 1700 til 1950 og ikke nutidssprog.

Ikke nutidssprog Gynther! Læste du det?

Jeg vil hævde, at så længe man benytter sig af dansk, som på et eller andet tidspunkt har været korrekt, akcepteret dansk (man bemærker k'et), så er det i orden at bruge det (modsat hvis det var noget, man selv fandt på). Der er ikke nogen lov, der siger, man ikke må. At en eller anden dansklærer nok vil rykke sig i håret er så en anden ting. At ting bliver "forkerte", blot fordi de er gammeldags, køber jeg ikke. Så burde man jo heller ikke sidde og se Frankenstein fra 30'erne. "Jeg skriver Tokio, hvis det passer mig".