1 ) Denne skuespiller har spillet sammen med alle de danske koryfæer, så som Dirch Passer, Ove Sprogøe, Poul Reichhardt, Christian Arhoff, Buster Larsen og har været under instruktion af bla. Bent Christensen, Lars von Trier og Erik Balling... Hvem er han og i hvilken fransk/italiensk film spiller han hårdtslående alfons?
2 ) Hvilken italiensk polizieschi-instruktør har arbejdet sammen med Dirch Passer og hvad hedder filmen?
3 ) Hun startede ud på tv, blev siden skåret i småstykker... for til sidst af blive taget godt og grundigt 'bagfra' af Lars von Trier? Hvem er hun?
4 ) Denne islandske skuespiller medvirkede i en af historiens mest berygtede filmgys... En kvindelig bibliotekar kaldte ham for 'den store klodsede 'dukke'-mand med masken' Og slutter; 'Virkeligheden overgår filmen i dette tilfælde, ved jeg, i al sin gru og uhygge! Og filmen? - Den kedede mig bravt!' Hvem er skuespilleren?
5 ) Denne giallo er optaget i Rom, Lazio og København! Mordvåben; en kat!! Hvad er den danske titel?
6 ) Vi bliver lidt i kriminalfilmens dunkle mørke... Vi kender nok alle Gustav Wied's Livsens Ondskab og har måske også set serien på tv... I tv-serien medvirker en skuespiller som stort set har spillet med i alle genrer, også spy-spoofs, westerns og science fiction-film... Her leder vi dog efter en tysk kriminalfilm... Serien af disse 'bratwurst'-krimier er helvedes laaaaaaaaaaaaaaaaaang! Hvad hedder filmen og hvem er skuespilleren?
7 ) Hun blev for et par år siden kåret som en af Danmarks mest sexede kvinder (alderen til trods!!)... Og nej, I wouldn't mind!!!! I denne film spiller hun sammen med meget kendt amerikansk skuespiller som har sat en ære i næsten altid at spille galning... I en af hans roller deler han navn med en kendt 'vampyr'... Hvad hedder de 2 personer og i hvilker film spiller de sammen?
8 ) På bagsiden af video-coveret til denne danske film kan man læse;
'Martin genser Danmark efter 17 års fravær. Han opsøger sin fortid via de kammerater, han under krigen kæmpede sammen med i en modstandsgruppe. Det bliver et ubehageligt møde og Københavns gader bliver skuepladsen for en anden slags jagt - jagten på en død mand og menneskers dødsensfarlige jagt på hinanden...'
En af skuespillerne kom senere til at arbejde sammen med en 'olm tyr' af en skuespiller som var kendt/berygtet for sine drikkevaner og nå ja, han havde vist også tatoveret ens ørns kløer på dilleren!!! Hvem er den danske skuespiller og hvad hedder filmen som de to medvirker i?
9 ) Denne skuespiller er nok mest kendt og elsket for 'sit besvær med at holde takten', men han medvirker også i en film, hvor en af Canada's måske største skuespillere får overrakt en stykke dansk 'måtte'... Hvem er de 2 skuespillere og hvem måtte 'barbere' sig til rollen?
10 ) Denne film er instrueret af en berygtet italiensk instruktør... Filmen er ikke helt i tråd med gialli-traditionen, men instuktøren har dog lavet et par stykker! Tjah, han har stortset lavet alle genrer...
Grundhistorien er to unge hippiers ferie i København og for at tjene lidt ekstra på ferien køber de en ordentlig stak pornoblade som de vil sælge når de kommer hjem... Hvem er instruktøren?
11 ) Denne skuespiller er vel mest kendt for at være 'grøn'... dukker der noget op? Nå ikke, men han har medvirket i en enkelt italiensk film, instrueret af italiens nok mest kendte komedie-instruktør! Igen en film der levede på den seksuelle frigørelse i Danmark!!! Hvem er den danske skuespiller?
12 ) Man kan vel groft sige, at von Trier står for kvalitet og Jesús Franco for kvantitet... Men hvilken skuespiller har de begge benyttet i deres film? Du skal nok 'dykke' lidt ned i hukommelsen for at finde den ene af titlerne hvor vedkommede medvirker!!

13 ) Danmark kan bryste sig af at have en skuespiller med i en del spaghettiwesterns, nemlig Lars Bloch... Men vi har også haft en kvindelig skuespiller med i en spaghettiwestern! Hvem er hun?
Hov, 13 spørgsmål... det går ikke!!!!
14 ) Hvilken, senere 'kendt' italiensk action skuespiller, var lige ved at brække ryggen under udførslen af et stunt i en spaghettiwestern? Under indspilningen til samme film begik en af skuespillerne selvmord! Det siges, at instruktøren var mere 'concerned' om filmkostumet (som staklen åbenbart stadig var iført da han hoppede ud af vinduet!) end om manden!!
Hvem udførte stuntet og hvem er instruktøren?
/D