[Vang]

Jeg kom lige i tanke om, at jeg alligevel har brugt t-shirts som identitetsskabende gimmick. Ganske vidst ikke med gyserfilm på, men hjemmelavede med Kaj og Andrea - og det var vel og mærke et par år før, Povl Kjøller fik sit revival i 1990'erne.

Jeg tror, de fleste ville lyve, hvis de påstod at de ikke på et eller andet tidspunkt har følt et lille stik af irritation over at man godt kunne lide et eller andet, og så blev det pludselig mainstream eller kult for den brede befolkning. Det personlige og intime forhold til musikken, tv-serien eller hvad det nu måtte være, var pludselig ikke længere så stærkt. PIS!!

Personligt har jeg altid synes at "Guld og grønne skove" var ret fed. Og det gik jeg og hyggede mig med lige ind til Palle Strøm-typerne engang i 90'erne hev diverse "kult"-dyrkelser frem som en slags generations-terapi. Asshole!

[Nicolai]

Jeg tror, de fleste ville lyve, hvis de påstod at de ikke på et eller andet tidspunkt har følt et lille stik af irritation over at man godt kunne lide et eller andet, og så blev det pludselig mainstream eller kult for den brede befolkning. Det personlige og intime til musikken, tv-serien eller hvad det nu måtte være, var pludselig væk. PIS!!

Personligt har jeg altid synes at "Guld og grønne skove" var ret fed. Og det gik jeg og hyggede mig med lige ind til Palle Strøm-typerne engang i 90'erne hev diverse "kult"-dyrkelser frem som en slags generations-terapi. Asshole!

Hahaha!

Jeg har aldrig selv forstået, hvorfor det skulle være fedt at dyrke noget, blot fordi det er kult. Når jeg ser en kultfilm, er det på grund af de særlige kvaliteter, den besidder. Ikke fordi at den er kult. Der er mere tale om et sammenfald. Kult er ikke en kvalitet i sig selv. Det signalerer jo som regel bare et tilhørsforhold til en subkultur af en art. Er ofte en slags fjollet indikator for hvad man skal se for at være med på vognen.

Desuden er jeg efterhånden godt træt af det fortærskede udtryk. Tingene ophører ligesom med at være ægte kult i selvsamme øjeblik, de bliver blåstemplet som kult. Udtrykket bliver jo misbrugt ustandseligt. Og har ingen værdi i sig selv.
Hvad Povl Kjøller angår, havde jeg faktisk lidt ondt af manden, da han blev "kult for masserne". Han har gjort det frivilligt og sikkert hygget sig gevaldigt med det, men jeg kunne ikke lade være med at synes, at det også var lidt sørgeligt, at han blev tilbedt, og lod sig tilbede, på den måde. Som fænomen og ikon snarere end som kunstner.
Men der er jo "så fuld af sjov / inde i en skov".

Men at der skulle være tale om et tab af nogen art, når noget går fra at være kult til mainstream, kan jeg slet ikke se. Det er da kun herligt, når en film som Dværgen bliver tilgængelig på det danske dvdmarked - og dermed tilgængelig for masserne. Det eneste stik af irritation jeg føler er, når folk dyrker noget udelukkende pga. dets skinværdi som kultfænomen - og ikke pga. dets kvaliteter. To ting som ikke nødvendigvis hænger sammen. Ting bliver jo kult af mange forskellige årsager.
Og sådan opfatter jeg netop Palle Strøm-trenden i sen-90'erne. Jeg så selv programmerne på trods af, at jeg ikke brød mig om hans overfladiske indgangsvinkel og "jeg-ignorerer-lige-min-gæst-og-sender-seeren-indforståede(læs: kult-)-blikke"-attitude. Men det var jo ikke andet end tomme kalorier og varm luft.

I forbindelse med emnet for denne tråd, kunne det jo så være interessant at vide, om Skøtt holder op med at gå med sin Dværgen-t-shirt, nu hvor filmen bliver tilgængelig for masserne herhjemme. Det håber jeg da ikke. For naturligvis er det fedt, når folk kender til og har set små glemte perler, men at de skulle miste noget i værdi af at blive tilgængelige for alle og enhver, og at man af den grund skulle ændre holdning til dem og deres kvaliteter, kan jeg slet ikke forstå.

[Vang]

Hvad Povl Kjøller angår, havde jeg faktisk lidt ondt af manden, da han blev "kult for masserne". Han har gjort det frivilligt og sikkert hygget sig gevaldigt med det, men jeg kunne ikke lade være med at synes, at det også var lidt sørgeligt, at han blev tilbedt, og lod sig tilbede, på den måde. Som fænomen og ikon snarere end som kunstner.
Men der er jo "så fuld af sjov / inde i en skov".

Ja, det er trist når 1000 fulde røvhuller i Munke Mose brækker sig i flok og skide fulde skriger med på "Jeg er så glad for min cykel"... jeg forsøger at råde bod på den slemme oplevelse ved at synge rigtig mange Kjøller-sange med Viktor og Isabella. Især "Jeg har en rokketand" og "Kriblekrableland" er store hits hos børnene

Kjøllers musik er for børn og barnlige sjæle og ikke fulde teenagere, der følger trop når røvhullet Palle Strøm med ulækker ironi ophøjer Kaj og Andrea til kult. et stk knytnæve-ananas på vej til Palle-drengen. Bend over!

[Nicolai]

Ja, det er trist når 1000 fulde røvhuller i Munke Mose brækker sig i flok og skide fulde skriger med på "Jeg er så glad for min cykel"... jeg forsøger at råde bod på den slemme oplevelse ved at synge rigtig mange Kjøller-sange med Viktor og Isabella. Især "Jeg har en rokketand" og "Kriblekrableland" er store hits hos børnene

Kjøllers musik er for børn og barnlige sjæle og ikke fulde teenagere, der følger trop når røvhullet Palle Strøm med ulækker ironi ophøjer Kaj og Andrea til kult. et stk knytnæve-ananas på vej til Palle-drengen. Bend over!

Åh ja, Munke Mose... jorden er udelukkende gødet med bræk fra stangstive teenagere.

Jeg vidste forresten slet ikke, at du kunne synge Caspar.
Men hvor er det godt at høre. Det er jo netop den respektfulde og hengivne måde, Kjøllers sange skal behandles på. Dejligt at du deler glæden med dine børn. Det er sgu stadig nogle fantastiske sange.

[Skøtt]

I forbindelse med emnet for denne tråd, kunne det jo så være interessant at vide, om Skøtt holder op med at gå med sin Dværgen-t-shirt, nu hvor filmen bliver tilgængelig for masserne herhjemme. Det håber jeg da ikke. For naturligvis er det fedt, når folk kender til og har set små glemte perler, men at de skulle miste noget i værdi af at blive tilgængelige for alle og enhver, og at man af den grund skulle ændre holdning til dem og deres kvaliteter, kan jeg slet ikke forstå.

Den er allerede DYBT kommercialiseret - Ovesen har også en.

Faktisk er der en sjov historie omkring Dværgen-t-shirten. Til en plade-reception for nogle måneder siden havde jeg den på for første gang i et stykke tid (den var røget ind bag mine forældres tøjskab i Odense, efter jeg i hast og jeg forlod byen for 2 år siden). Ole S. spotter den, og giver sig til kende. Og nu viser det sig, at vi som oftest går til de samme koncerter (well, Ole går vist til en del flere end mig). Og der bliver nu altid tid til en pils og genopførsler fra Dværgen i pauserne... Det havde nok ikke været tilfældet hvis Dværgen havde været lige så veletableret et stykke kult-kultur som fx Ilse. Om det siger noget som helst om filmkultur, ved jeg ikke - men måske man kan sige at et vrid med stokken aldrig er dårligt for noget...
Forresten Ole, skal vi ikke se en film en dag? Det duer ikke at jeg er stang vissen hver gang vi ses.

Selvfølgeligt er den 'Palle Strøm'-effekt som Vang taler om irriterende for alle der dyrker et eller andet - netop især hvis kulturdyrkelsen bliver et omdrejningspunkt i sig selv. Et rigtigt godt eksempel på noget som er blevet kraftigt udvandet igennem den ironiske distance som blade, tv og maskinindustrien har lagt nedover, er 1980erne. Jeg fatter ikke hvorfor det altid skal være med et 'fjollet' twist, når man skal bruge fx 80er synth på nye plader, eller være vanvittig og iklæde sig en hvid hørhabit. På en eller anden måde er det som om der er blevet lagt et slør over perioden, så vi ikke længere må tage noget af det seriøst. Ja, folk så fjollede ud når de dansede, men det ER EN DEL AF DET AT DANSE! Om ti år griner alle af de musikvideoer der kører i dag. Det gør jo ikke alt andet der er kommet ud af 80erne til noget vi bør grine af per automatik. Og det er i mine øjne dét der er kommet ud af tendensen - især i forhold til musik (som der blev lavet rigtigt meget godt af i 80erne!).

Nå, øh, det var lidt af et sidespor.

[Nicolai]

Den er allerede DYBT kommercialiseret - Ovesen har også en.

Det er også rigtigt. Hvis der eksisterer mere end et eksemplar er "projektet" dødsdømt på forhånd.

Jeg fatter ikke hvorfor det altid skal være med et 'fjollet' twist, når man skal bruge fx 80er synth på nye plader, eller være vanvittig og iklæde sig en hvid hørhabit. På en eller anden måde er det som om der er blevet lagt et slør over perioden, så vi ikke længere må tage noget af det seriøst. Ja, folk så fjollede ud når de dansede, men det ER EN DEL AF DET AT DANSE! Om ti år griner alle af de musikvideoer der kører i dag. Det gør jo ikke alt andet der er kommet ud af 80erne til noget vi bør grine af per automatik. Og det er i mine øjne dét der er kommet ud af tendensen - især i forhold til musik (som der blev lavet rigtigt meget godt af i 80erne!).

Og så er vi tilbage ved Phil Collins, Genesis og "In the Air Tonight".
Men du har helt ret. Bortset fra at jeg nu stadig vil mene, at 80'erne på mange måder var ret fjollede. Men de var også meget andet. Tror jeg nok. Fantamisbruget har ligesom lagt en dæmper på min hukommelse...

[TCM]

...for søren da, det er sku både interessant og morsomt læsestof her i tråden - og problematikken om folks dyrkelse af noget, blot fordi det er "kult", er for mig at se ret spændende - jeg mener, bløder deres hjerter virkelig for tyrkisk sleaze-porn, eller er det bare fordi det er deres "helt eget fund"...?
- Hvor ægte er kærligheden til en given film... og ødelægges denne kærlighed, når en given film bliver mainstream (eller genindspillet...)? Jeg mener, er det ligeså meget det, at det er lidt hemmeligt og ukendt, som tænder folk, som det er filmen...? (se fx "Dværgen"-eksemplet... )

- Noget jeg har tænkt på er også;
Hvad er det helt præcist horror-film har at tilbyde modsat andre medier/genrer...?

- Hvorfor er det at film her danner fanbaser og kultdyrkelse?

Med andre ord - hvorfor fa'en dyrker folk/i horror?