Efter at have ventet i månedsvis på svar fra Intercardia, som havde den, som havde en pris på den, som bare liiiige skulle tjekke portoprisen til Danmark, så dukkede den pludseligt op på eBay:
LA FRUSTA E IL CORPO - den gigantiske, originale, italienske quattro-foglio (140x200cm) fra premieren i 1963.

(Jeg har lagt et rød dvd-cover ovenpå, så man kan fornemme størrelsen)
Den er ikke fejlfri. Som det kan ses, så er der en stor flænge i en af folderne - heldigvis i det mørke område - og et mindre hul lige i nærheden. Den er også begyndt at gulne i kanterne. Jeg er dog ikke bekymret. Den skal alligevel restaureres og monteres på lærred, for den er jo trykt i to stykker. Prisen var også mere end rimelig: omkring 150 Euro, hvilket var under halvdelen af, hvad Intercardia skulle have, og næsten en fjerdedel af, hvad jeg sidst har set den til salg for. Det er godt, for der bliver brug for pengene: En linen backing kommer til at koste ca. 2000kr alene!

Ved samme lejlighed købte jeg denne her:

Det er den originale, italienske duo-foglio (100x140cm) fra Renato Polsellis glimrende THE VAMPIRE AND THE BALLERINA (1960). Plakaten er måske ikke den allerflotteste - i hvert fald ser det ud til, at kunstneren er sprunget lidt let henover vampyren og baggrunden, da først han var færdig med den smækre dame. Men jeg kan ret godt lide filmen, der er den første egentlige, italienske vampyrfilm nogensinde (I VAMPIRI og TEMPI DURI PER I VAMPIRI tæller af forskellige årsager ikke helt).
Og endeligt har jeg fået fat på denne her i en privat handel:

Jeg foretrækker selv denne her fremfor den fuldtfarvede udgave. Jeg var heldig, at den var fuldstændigt ubrugt.