Side 1 af 1

Analyse af analyseopkald

Indlæg: tors 29. nov 2007 19:41
af Jack J
Med fare for at Hans-Jørn vil beskylde mig for at lade Uncut.forum gå helt ad Danskefilm.dk til (i.e. tonsvis af intetsigende tråde), så vil jeg lige høre; Hvordan har I andre det med telefonopkald fra analyse-institutter??? Er netop selv blevet ringet op af et og sagde først, jeg ikke havde tid, men i løbet af det splitsekund, det tog at sige det, tog jeg mig sammen og sagde til hende, at jeg rent faktisk ikke havde lyst til at medvirke. Det var virkelig en psykisk og emotionel befrielse. :D

Indlæg: tors 29. nov 2007 19:55
af gorzelak
Jeg er ikke synderligt generet af dem, men plejer også at takke pænt nej til at deltage i telefoninterviews - uden at finde på et påskud. Det må de naturligvis være instillede på at komme ud for igen og igen, og at man ikke har lyst er en helt legitim begrundelse. Jeg arbejder selv med publikumsundersøgelser (dog ikke af den slags, hvor jeg ringer folk op) og har oplevet mange, der med varierende grader af høflighed sagde 'nej tak', når jeg spurgte, om de havde lyst til at deltage. Det gør ondt langt ind i sjælen hver gang, men det er naturligvis vilkårene.

Indlæg: tors 29. nov 2007 19:58
af Jack J
gorzelak skrev:Det gør ondt langt ind i sjælen hver gang,

Ondt ind i sjælen ligefrem!! :shock:

Indlæg: tors 29. nov 2007 20:15
af AvatarDK
Blank (men høflig) afvisning er det eneste der dur. Jeg skal sku' ikke analyseres.

Re: Analyse af analyseopkald

Indlæg: tors 29. nov 2007 20:24
af Diabolik
Jack J skrev:Med fare for at Hans-Jørn vil beskylde mig for at lade Uncut.forum gå helt ad Danskefilm.dk til (i.e. tonsvis af intetsigende tråde),...


Og det vil jeg!!!! :lol:

Indlæg: tors 29. nov 2007 20:50
af gorzelak
Jack J skrev:
gorzelak skrev:Det gør ondt langt ind i sjælen hver gang,

Ondt ind i sjælen ligefrem!! :shock:


Et afslag er et afslag og føles aldrig rigtigt lækkert, heller ikke, tror jeg, for professionelle folk der arbejder med interviewopkald (selvom det med sjælen selvfølgelig var en humorisme). Måske vænner de sig til det, jeg ved det ikke - men under alle omstændigheder skal man, som den der blir spurgt, selvfølgelig bare svare ærligt, om man har lyst eller ej.

Indlæg: tors 29. nov 2007 21:02
af Jack J
gorzelak skrev: men under alle omstændigheder skal man, som den der blir spurgt, selvfølgelig bare svare ærligt, om man har lyst eller ej.

Du har ret, men nogle gange har de svært ved at forstå det. Misforstå mig nu ret, men nogle gange er de irriterende! Hvis de respekterer, at man siger nej, har jeg ikke noget imod nogen som helst, der hverken ringer eller kommer til min dør. Virkelig, det har jeg ikke. Hvad enten de vil sælge noget eller omvende mig til sære politiske partier eller en satan-kult. Jeg respekterer, at de ringer/kommer til min dør, men hvis jeg siger nej og de bliver ved, så er den gal. Nogle af dem er næsten ligesom computere, som ikke har fået indprogrammeret ordet "nej", og når de så møder det, går de bare udenom. Fortsætter, som om det ikke var blevet sagt. Jeg husker den her fyr, der engang i 90'erne kom til min dør og spurgte, om jeg havde lyst til at invitere ham ind, så jeg kunne svare på et 15-minutters spørgeskema. "Nej tak" sagde jeg, "Det har jeg ikke lyst til". Og her var det netop det med den manglende programmering trådte i kraft: Han forsatte nemlig: "Jamen må jeg så komme tilbage, når du ikke er så træt"!!! Jeg var ærlig talt paf. Mit "jeg har ikke lyst" hørte han som: "Jeg vil gerne, men jeg er træt".
Naturligvis gentog jeg bare, at jeg ikke havde lyst og begyndte at lukke døren. Men han gav ikke op. "Jamen, tror du så hende dér (min nabo) vil være interesseret?" :?



Jack

Indlæg: tors 29. nov 2007 21:18
af gorzelak
Er helt enig, Jack - selvfølgelig skal et nej respekteres, og det skal respekteres uden yderligere spørgsmål. Ham fyren, du refererer til, lyder meget uprofessionel.

Re: Analyse af analyseopkald

Indlæg: tors 29. nov 2007 21:30
af Jack J
Diabolik skrev:
Jack J skrev:Med fare for at Hans-Jørn vil beskylde mig for at lade Uncut.forum gå helt ad Danskefilm.dk til (i.e. tonsvis af intetsigende tråde),...


Og det vil jeg!!!! :lol:

Bah!! Hvis du ikke passer gevaldigt på, kommer der tråde med hvor gamle I er og om I kan li' Vild med dans!!! :twisted:

Hvorfor skriver du også så meget om lejekassetter, når du kan købe helt nye salgskassetter eller DVD'er billigt i fakta!!

Indlæg: tors 29. nov 2007 22:44
af Mads
Personligt får jeg alt for sjældent opkald fra analyseinstitutter og telefonsælgere. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvor morsomt sådanne henvendelser kan udvikle sig, se fx her:

http://vibrugerikke.dk/

Indlæg: tors 29. nov 2007 23:25
af Skøtt
Jeg er blevet del af Gallups tv-meter analyse, så ifht forbrugerundersøgelser har jeg en enorm magt! ENORM! Jeg er 1/1000 af Danmarks befolkning! Dermed bør man i min situation bør have visse forpligtelser. Kæresten blev fx under Forbrydelsen sendt hen til en veninde, så vi ikke blev registreret som værende en hustand afhængig af dårligt drama... Det er vores forpligtelse som borgere at underminere systemet.

Indlæg: fre 30. nov 2007 00:43
af Thomsen
LOL! Skøtt, du er officielt min helt i dag :lol:

Jeg har fået en særlig kradsbørstig udgave af slagsen på halsen: En maskine. 1-2 gange om ugen bliver jeg ringet op af gratisavisen 24 Timers leveringskontrol, hvor en indtalt besked så beder mig om at "trykke 1, hvis jeg har fået leveret avisen, trykke 2, hvis jeg ikke har" og så fortsætter gennem et par underspørgsmål. Det djævelske er, at hvis man bare smider på, så kan den sagtens finde på at ringe op igen. Nogle gange kort efter, andre gange flere timer senere. Jeg føler mig udsat for en telefonudgave af HAL9000 fra Rumrejsen år 2001! :shock:

Nu har jeg opsagt mit fastnetabonnement, så det får forhåbentligt en ende...

Re: Analyse af analyseopkald

Indlæg: fre 30. nov 2007 00:49
af Diabolik
Jack J skrev:Bah!! Hvis du ikke passer gevaldigt på, kommer der tråde med hvor gamle I er og om I kan li' Vild med dans!!! :twisted:


42 år og fra Bælum ved Mariager!!! (Så er alder og herkomst på plads!!!) (Bare for at komme dig i forkøbet!! :lol:)... Vild mæ' hva'??? Bruger tiden her, så jeg ser ikke TV!!

Jack J skrev:Hvorfor skriver du også så meget om lejekassetter, når du kan købe helt nye salgskassetter eller DVD'er billigt i fakta!!

DVD... Hva' er det for no'et? Er det så'n noget nymodens pjat såsom Betamax og Video2000... Har godt nok prøvet så'en plade i min VHS-afspiller... Og de har ret; De Virker Dårligt!!! :lol:
Salgskassetter er for små... Grundet min høje alder og mit derfor ringe syn kan jeg slet ikke finde de smååå bitte tingester!!

Nå, spøg til side... Jeg forstår ikke hvorfor I har så dårlig samvittighed over at afvise analyseinstitutter eller telefonsælgere!!! De er provisionslønnede; jo flere der svarer, des mere får spørgeren i lønningsposen og derfor kan de virke ekstremt anmasende (Det ville jeg sgu' også være ifald min månedsløn var afhængig af mit 'salg'!!!).
Telefoniske forespørgsler svarer jeg som regel på, ifald jeg har tid/lyst... og bliver mit 'Nej, tak... Har ikke tid/lyst!!' ikke respekteret, siger jeg gerne; 'Pas på, lastbilen bakker!!!' og det sidste jeg hører er gerne; 'Hva'ba'??' og det sidste de hører er; 'dut-dut-dut-dut-dut-dut.....'!!!!
Til ethvert job følger nogle negative sider/oplevelser med og kan du ikke 'leve' med dem, ja, så har du desværre valgt den forkerte levevej!!!
/D

Indlæg: fre 30. nov 2007 22:54
af Jack J
Skøtt skrev:Det er vores forpligtelse som borgere at underminere systemet.

Vi lader sætningen stå lidt... badet i åsynet fra Lemmy med hans nazi-tingeltangel :mrgreen:

Indlæg: lør 1. dec 2007 01:35
af Skøtt
Thomsen skrev:En maskine.


Min Gallup-kasse kalder også på mig, og når den nok gange har blinket "Kontroller seere. Nogle gæster" plejer jeg gerne i de sene natte timer at slå over på Kanal København og indtaste en kvindelig gæst over 80 :shock: :D :oops: :P