De havde bare alle film i hele verden. Både gamle VHS og friske DVD. Det var ufatteligt.
Jeg snappede nedenstående billede for at illustrere hvor omfattende det var. Det er taget udefra gaden, hvor horror sektionen stod nærmest. Prøv lige at tjekke, hvor mange titler de har med hver af de enkelte kendte instruktører. Bagefter kommer så alfabetet. Og det var så bare horror sektionen.

Jeg tænkte, gu ve hvad de har af danske islet, og fandt en decideret Von Trier sektion. Med en 7-10 titler. Halvdelen af dem, og der i blandt Riget, asiatisk import. Imponerende, kan jeg bare sige.
Det muliggøres, ved at de må udleje salgsudgivelser (tilsat en pæn potion entusiasme). Da jeg fortalte dem, om vores system med lejeudgivelser stod de bare og rystede på hovedet. "Og det bliver overholdt?" spurgte han måbende, med et halv-anakistisk smil på læben.
Et par spørgsmål melder sig. Hvorfor er systemet i Danmark som det er? Vel det nogensinde blive ændret? Såvidt jeg ved må biblioteket udlåne salgsversioner, og hvorfor må de?
PS. Det værste var næsten, at 500 meter nede af gaden. Ja, der lå så bare en mere.