Ja, jeg har netop set en af 40'ernes fineste westerns, nemlig The Westerner, med Gary Cooper og Walter Brennan, og inden nytår skal jeg lige have set 6 westerns med Randolph Scott.
Og inden jul nåede jeg lige at få western B-filmstjernen Audie Murphys bedste western ind af døren, nemlig No Name on the Bullet fra 1959, hvor skuespilleren spiller en lidt anden type end sædvanligt, nemlige en betalt morder, der ved sin ankomst til en lille by jager en skræk i livet på de lokale beboere, der alle tror, at han ude efter netop dem.
Så det har været en dejlig jul med heste, revolvermænd og støvede westernbyer.