Jeg har ikke ret mange filmprogrammer, måske 12-13 stykker. Et af dem er "3 fantastiske supermænd". Det er iø også den allerførste film, jeg kan huske at have set i mit liv; Den første film i skolens filmklub i 1. klasse! Jeg antager, det var 16mm.
"1000 næver på højkant" har jeg på VHS fra Ocean Shores i HK.
"Da Bomuld kom til Harlem" kom vist også som bogserie på dansk. Jeg mener, jeg har en af dem (selvfølgelig aldrig læst den).
"Den vrede planet" - fedt fund der! Man undrer sig over, at man dengang slet ikke forsøgte at opreklamere filmen med at den var "dansk".
Sjovt, som man kaldte "Djævelens maske" for "The Devil's Mask" i programmet. De normalt brugte titler er ellers "The Mask of Satan" (UK) og "Black Sunday" (USA). Men ud over det hedder den jo "La maschera del demonio" som originaltitel. Man skulle næsten tro, at der har siddet en eller anden dansk klovn og oversat tilbage til engelsk fra dansk.