Side 1 af 1

Surround eller stereo?

Indlæg: søn 13. feb 2005 13:53
af Ed Larsen
Jeg har en 6.1 opstilling i hjemmet. Fronterne er B&W 602S3 på standere; resten er også B&W, bortset fra en (temmelig skrabet) Dali subwoofer. Receiver en Yamaha RXV 1300 (efterhånden en ældre model, men den giver helt ok ydelse). Alt sammen udmærket, for så vidt, bortset fra, at jeg på det seneste er blevet dødtræt af alle disse kabler, standere og 'kasser' som dominerer min lille stue. Og SÅ fantastisk er lyden heller ikke; hovedparten af min DVD samling er ældre lowbudget film og tv-serier med Dolby mono lyd. Det er der dælme ikke meget surround i.
Jeg fristes faktisk til at gå tilbage til stereo: skrotte hele arsenalet af reolhøjtalere og anskaffe to hæderlige gulvditto (Dali Concept 8, f.eks.) - og lad det være godt med det!
Kommentarer meget velkomne.

Re: Surround eller stereo?

Indlæg: man 14. feb 2005 02:01
af Skøtt
Tja, jeg har endnu ikke haft behovet for skaffe mig de ekstra højtalere til at blive surround-mand, selv jeg efterhånden har både computerlydkort, forstærker samt dvd der understøtter der. Det eneste der irriterer mig er den ødelagte dynamik på mange nyere DVDer, hvor de har glemt at mixe et stereospor, der fader flere lyde ud af højttalerne og bliver usandsyneligt lave under fx eksplosioner - og hvis der er noget der skal være højt, så er det eksplosioner.

Mit værelse er dog for småt til at have en korrekt opstilling, og 29' skriger jo heller ikke hjemmebiograf, så jeg er ganske tilfreds. Stereo højtalere med god bund-definition er sgu fint til hjemmeforbrug.

Indlæg: tors 17. feb 2005 05:18
af Zypher
Jeg kan sagtens se hvorfor du har lyst til at gå tilbage til stereo, når man tager din samling i betragtning.

Personligt vil jeg dog aldrig skille mig af med mit 5.1 system, men jeg har så også en masse film, der kan udnytte det til det yderste. Tag bare film som Saving Private Ryan (muligvis det bedste DTS-spor ever!?) og Terminator 3. Dem vil jeg aldrig se uden anlægget på max. Men selv film som Pulp Fiction, hvor surround effekten på sin hvis ikke er nødvendig, så bidrager det alligevel i høj grad til stemningen fx i scenen hvor Vincent og Mia er på restaurant. Man føler rent faktisk man sidder ved siden af dem i en fyldt restaurant. Og så er det da fedt at hele stuen nærmest ryster når Butch fræser afsted på sin nyerhvervede chopper.

Ja, for at gøre et langt indlæg lidt længere, så vil jeg bare sige at jeg i hvert fald ikke vil være foruden.