Side 1 af 1

Porno-tallerken

Indlæg: fre 2. feb 2007 02:58
af Jack J
Her i sommers fik jeg en parabolantenne. Den kan kun modtage gratiskanaler, men det er også nok, tro mig. Der er i tonsvis af kanaler. Heldigvis kan man inddele dem i favoritter ligesom hjemmesider på computeren. Alle mulige og umulige niche-kanaler. Der er fx en kanal udelukkende for folk, der er interesseret i toge! Hele dagen viser de programmer om tog, og deres tv-avis bringer det seneste i... tognyheder. Araberkanaler og frelste Gude-kanaler er der osse. Min favorit i den henseende er God Channel, som har et ungdomsprogram med "coole" unge kristne. I en samtale med Rock Ugle Kim og Heine Sørensen kom vi ind på en video med Rob Zombie og jeg nævnte, at jeg havde set den på Tjekkisk tv, hvortil Kim spurgte Heine, hvilke piller jeg tog. Ha ha. Men den er squ go' nok, der er osse tjek-musik-tv (TV Ocku!!). Og så var det iø Kim, der kaldte den en porno-tallerken. Anyway, noget af det bedste er alle de tyske lokalkanaler (den tredie statskanal er inddelt i lokalkanaler) og hvis man er fan af gamle eventyr- og peplumfilm fra Italien, så kommer der godbidder hver uge. Her i morgen kan man fx se kl. 12:20 Die Rache des Herkules (1960), kl. 14:30 Herkules erobert Atlantis (61) og 16:30 Wolgaschiffer (1958) alle fra Italien. Og kl. 0:35 vises Sergio Sollimas Brisant der Gehetzte der Sierra Madre hele to gange! Først i den gamle censurerede version og derefter u/c!! Filmene blir iø altid (95% af tilfældene) vist i flotte prints, så hvis man vil checke kostymefilm ud og ikke gider gi' 200 kr for tyske dvd'er ,så er det her virkelig stedet (nå ja, hvis man kan klare/forstå den tyske dialog). Det undrer mig virkelig, tilbage i 80'erne var der jo som vi alle ved dette kæmpe bombardement af sydeuropæiske film + diverse andre euro-film i videokioskerne her i Danmark, men i dag er det helt forandret, nu er det kun amerikanske og andre engelsksprogede film, der dur (for "mainstream-Danmark" mener jeg naturligvis, ikke for genrefans). Det underlige er, at nede i Tyskland er det helt modsat, tja, det er squ næsten som om Tyskland er det Danmark som Danmark plejede at være! I alt fald mht. filmudbud! Italienske, franske, osv. film på tv og dvd. Og i morgen kommer der Turboneger live i Rockpalast! Ahh, man ville næsten ønske man var tysker. Næsten.