Du befinder dig selvsagt på UNCUT forum. Dette indlæg handler ikke om forummet, men om hovedsitet UNCUT.DK med alle anmeldelserne og artiklerne.
For flere år siden traf Uncut.dk's redaktører den beslutning, at de ville lukke forummet. Det var vi et par stykker (Diabolik og jeg), der syntes, var ret dumt i og med, at der ligger en masse brugbar info på forummet. Og vi fik lov til at fortsætte forummet, helt og aldeles løsrevent fra det "rigtige" Uncut.dk - med Diabolik, som den lovbestemmende Admin, og yours truly på en moderator-post.
Nu er vi så kommet i den bizarre situation, at vi måske snart bliver alene!
Jeg opdagede for to dage siden, at hovedsitet er off-line, og da jeg spurgte på Uncut.dk's facebook-side, fik jeg det svar, at man overvejer hovedsitets fremtid. Caspar Vang, som jeg tror, er den af redaktørerne, der praktisk står for website-delen - og dermed betalingen til webhotellet, kommenterede yderligere, at man ikke gider betale til noget, der ikke virker. Det, der ikke virker, skyldes en hacker, der for et par år siden var inde at slette en række anmeldelser. Anmeldelser, som Uncut-staben lovede ville blive lagt ud igen, men som aldrig er blevet det. Og nu gider man måske slet ikke.
Det vil være rigtig trist, hvis UNCUT lukker. Jeg personligt bruger stadig jævnligt hovedsitet og checker anmeldelser af både gamle film og blad-udgivelser.