Ove Hansen skrev:Jeg har aldrig tidligere været udsat for noget tilsvarende, at blive nedgjort på denne måde,
Ove, gamle dreng, der er ikke nogen, der har nedgjort dig!
Jeg har været med i det her forum siden det startede for flere år siden og jeg har aldrig oplevet, at nogen blev nedgjort eller dårligt behandlet.
Jo, stemningen kan godt blive lidt løssluppen herinde, men... ja, jeg fristes næsten til at tro, at du måske glemte at checke, hvilken type forum, det var, du tilmeldte dig. Måske er du medlem af andre filmfora og nøjedes med at se på, at dette også er et
FILM-forum.
Men der altså forskel. Her er det skræk-, trash- og alskens andre former for psykotroniske film, der er omdrejningspunktet. Og blandt fans af de typer film er stemningen altså gerne lidt mere... morsom.
Det er jo ikke Kosmorama det her. Hvis du går ind i en heavy metal-pladeforretning og går hen til en flok langhårede fyre, der står og diskuterer om Slayer albummet "God hates us all" er bedre end en eller anden
anden plade, så vil de nok også grine lidt i skægget, hvis du spø'r dem, om de har hørt den nyeste med Kandis.
Der er ikke nogen, der har nedgjort dig, stemningen er, som den altid er her i forummet.
Ove Hansen skrev:Efter min mening er dette forum helt og holdent useriøst, hvor ganske almindelige mennesker med ganske almindelige film til salg, ikke kan tillade sig at have film til salg.
Mmja, nu er der jo også bare lige det ved det, at dette netop ikke er et forum tilegnet "almindelige" film. Og, tja, hvad havde du egentligt forventet dig af et forum, der primært er henvendt folk, der har reolen fyldt med film om zombier og kannibaler, der æder folks indvolde!? Her tager vi ikke alting 100% seriøst hele tiden (igen: det er ikke Kosmorama det her!), men bland det venligst ikke sammen med, at vi ikke er flinke. Splatter- og gyserfilmfans er faktisk nogle af de flinkeste filmfreaks. Osse selv om der kan gå lidt "lal" i den.
Men sagen kunne måske være den, at du søgte nogle filmfora, hvor du kunne sælge dine film. Well, fint nok, men når man så kommer med de mest almindelige mainstream-titler og Åge & Kaj (eller hvad det nu var for noget), og sætter dem til salg i det ene forum i Danmark, hvor skræk og trashfilm-freaks mødes, så skal man måske ikke blive overrasket over, at stamgæsterne trækker overbærende på smilebåndet. Men man (du) har naturligvis lov til at sælge løs af mainstreamtitlerne, det er naturligvis ikke noget, hverken jeg eller andre ikke-redaktører bestemmer - men som sagt, man skal måske ikke blive så overrasket!
Hvad "admin" skulle have at sige om det her ved jeg ikke, men det var i alt fald mit bud på et svar. Have a nice day, Ove.
mvh
Gynther Meyer