Denne noir-klassiker indeholder mange af de elementer, jeg forbinder med genren (som nok mere er en stil end en genre), som f.eks. hårdkogte, ironiske privatdetektiver, kvinder der er mere smukke end pålidelige, skygger og regnvåde gader, gangstere og kvaksalvere, afpresning, vold og mord, narkotikafremkaldte hallucinationer og uigennemskuelige plots.

Edward Dmytryk’s Murder, My Sweet baserer sig på Raymond Chandler’s roman Farewell, My Lovely (titlen blev ændret, da man var bange for, at publikum ellers ville tro, der var tale om en love story af en slags). Genindspillet i 1975 som Farewell, My Lovely – med en træt Robert Mitchum og en forførende Charlotte Rampling.
