Side 1 af 1

Svenske dvd'ere fra CDON?

Indlæg: tirs 10. feb 2009 19:27
af Gizmo
Jeg har aldrig købt fra CDON og har ingen erfaringer med dem. Søger dog på siden med jævne mellemrum. På det seneste har jeg lagt mærke til, at hvis man er i det "danske" område på CDON, får man ikke længere de svenske udgivelser, når man søger. Er det fordi, de ikke længere vil sende disse til DK - eller skifter man bare over på det "svenske" område og bestiller derfra?

Indlæg: ons 11. feb 2009 01:54
af Jack J
Jeg tror, det er lidt hip som hap, hvad der sker. For en uges tid siden søgte jeg på de to Tintin-spillefilm, der er ude på svensk dvd, og de poppede fint nok op på den danske side, og man havde endda listet dem under den franske titel, hvorimod de på den svenske side står under de svenske titler. Men jeg har også været ude for, ligesom dig, at en svensk dvd kun stod på den svenske side. Man kan dog sagtens bestille dem alligevel. Hvis man vil være sikker, bør man nok søge i begge afdelinger.

Indlæg: tors 22. okt 2009 08:32
af Thomsen
Jeg er ikke helt med. Jack, siger du, at man kan bestille direkte fra den svenske side? Jeg troede, det krævede, at man havde adresse i Sverige? Jeg kan i hvert fald ikke få lov til at bestille fra den norske side, hvad der er ærgerligt, når de nu har dobbeltdisk-udgivelsen af FRITT VILT på lager - modsat den danske side.

Indlæg: tors 22. okt 2009 09:07
af Jack J
Thomsen skrev:Jeg er ikke helt med. Jack, siger du, at man kan bestille direkte fra den svenske side? Jeg troede, det krævede, at man havde adresse i Sverige? Jeg kan i hvert fald ikke få lov til at bestille fra den norske side, hvad der er ærgerligt, når de nu har dobbeltdisk-udgivelsen af FRITT VILT på lager - modsat den danske side.


Nu er det jo 7 år siden, jeg skrev det overstående indlæg, og jeg har i mellemtiden fundet ud af, at... jeg tog fejl. Man kan kun bestille fra den lokale side i det land, hvor man bor. Og desværre betyder det, at en dvd, der er udgivet i eet skandinavisk land ikke umiddelbart kan bestilles fra de andre skandinaviske lande. Når jeg skriver umiddelbart, så er det, fordi det godt kan lade sig gøre alligevel. Du har tilsyneladende ikke fulgt med i DE DØDES TJERN-tråden, hvor vi snakkede en del om det, men sagen er den, at du bare skal skrive til den danske side og bede dem om at sætte den dvd, som du vil købe, op på den danske side, og så gør de det med det samme. Jeg har ingen anelse om, hvorfor de ikke bare gør det muligt at bestille via alle siderne. Løsningen med at skrive til dem er god nok, hvis man kun køber et par enkelte dvd'er fra tid til anden, men det ville være noget bøvl, hvis man købte mange og dermed sku' ligge og emaile dem hele tiden. Men altså, både jeg og Morbid Angel skrev til dem og fik uden problemer sat den norske film op på den danske side (og jeg er bekendt med at både finske og svenske Cinehound-medlemmer har fået sat TJERN op på deres lokale sider), så du burde også kunne få den norske FRITT VILDT...VILT (hvorfor insisterer de på at stave som 6-årige danske børn!!) op på den danske side.

NB: Og så bliver det endnu mere grotesk af, at jeg er overbevist om, at der kun er den ene butik i Sverige, ikke en i hvert land. I Danmark får vi jo dvd'erne tilsendt fra Sverige og jeg fik også min DE DØDES TJERN fra Sverige, ikke fra Norge.

Indlæg: tors 22. okt 2009 15:23
af Thomsen
Super! Tak for tippet! :D