Har netop genset 28 Days Later på DVD, og selvom den ikke er verdens mest splattede horrorfilm, rummer den bestemt en pæn del splat og vold i det hele taget, som faktisk fik mig til at blive lidt led ved at svælge i den massive fornedrelse af menneskekroppen, og mindede mig om, hvorfor jeg ikke bryder mig specielt om horror og decideret splatter.
Er der andre, der får det på samme måde ind i mellem - eller er jeg simpelthen på det forkerte websted?
Som alle raske drenge fristes jeg naturligvis af gys, rå action og horror ind i mellem, men foretrækker nok de mere filosofiske og eksistentielle af slagsen. Jovist, 28 DL indeholder da temaer som menneskehedens overlevelse og vold-som-selvforsvar mm. Og nogle af mine mest underholdende filmoplevelser de sidste par år har været The Mist, 30 Days Of Night, 28 DL, og den gakkede Planet Terror som indrømmet jo er nærmest 100% udspekuleret splat-sploitation.
Jeg begynder at lyde som Jes Stein i 2. Sektion... Spørgsmålet er vist det gode gamle: Hvorfor skal man se horrorfilm? Er det et grundlæggende menneskeligt behov for at gyse, fornemme sin urangst og dødelighed, katharsis...?
Nogen kommentarer, eller evt. forslag?