Efter at havde læst og hørt de første negative anmeldelser og kommentar på den nye A Nightmare on Elm Street (2010) bliver jeg nød til at lukke noget damp ud. Efter de mere eller mindre sørgelige forsøg på at genoplive de gamle slasher helte kan man godt blive en anelse stram i ansigtsmasken.
Friday the 13th fra 2009...jeg er helt med på at der ingen historie er (det har jeg heller ikke rigtig brug for i en slasherfilm), tilgengæld har den gode kills og flotte patter. Men mit problem med den nye Friday film er Jason Voorhees, og det er et STORT problem da det trods alt ( patterne ) er ham jeg vil se filmen for! Nu er Jason ikke længere den langsomme, ustoppelige zombie-madman vi kender og elsker fra de gamle 80ér film. Næææh nej, nu er han åbenbart pludselig blevet lynhurtig idrætsmand der har en masse huler, fælder og gange han kan spæne rundt i - WHAT THE FUCK!!?? Større fejl kan man da ikke begå. Her kan man da snakke om at pisse et horror-ikons fans direkte op i hovedet og helt ned af ryggen, efterfulgt af en provo in-your-face-fuck-finger og et spark i skridtet.
De to TCM remakes, The Texas Chainsaw Massacre (2003) og The Texas Chainsaw Massacre: The Beginning (2006) var udmærket ( mest på grund af den flotte fotografering og især R. Lee Ermey ) men her SKAL man altså lige ødelægge illusionen om den utilregnelige, uhyggelige voldspsykopat ved at fjerne Leatherfaces maske og fremstille ham som et offer der sikkert blev mobbet i skolegården. Her SKAL åbenbart forklares hvorfor Leatherface er overdrevet gnaven og svinger med motorsave efter alt og alle. Også spørger jeg; HVORFOR, HVORFOR - hvad skal det til for?! Nogle vil måske sige at det giver figuren med dybde at vi ved mere om hans baggrund og bla, bla, bla. Se det plejer også at være meget sandt MEN bare ikke når de gælder karakterer som Voorhees, Krueger, Leatherface og Meyers! Vi skal ikke vide mere end lige det mest nødvendige, for den her slags figurer virker altså bedst når det er vores egen fantasi der skal arbejde.
Jeg kan næsten ikke mere men Rob Zombie´s Halloween II (2009) failer så totalt 100%. For her skal vi da ( op til flere gange ) se en voksen vagabond af en Michael Myers uden sin ikoniske hvide maske...HVORFOR, HVORFOR - hvad skal det til for?! Det er jo komplet vanvittigt. Jeg stolede ellers på at en mand som Rob Zombie med hans kærlighed til genren og The Devil's Rejects (2005) i bagagen kunne få noget ud af Halloween franchisen...FAIL!
Nu lader det så til at A Nightmare on Elm Street (2010) også bliver en crapfest ud over det sædvanlige - hvorfor SKAL de her filmikoner bare ødelægges med det ene mere lamme forsøg på et remake efter det andet? Hvorfor giver man dog ikke en klasse instruktør med interesse for genren et forsøg. Jeg kan ikke tro det er fordi de ikke findes? Hvad med Quentin Tarantino f.eks?! Ja, han er sikkert pisse dyr men giv ham hans stak penge og lur mig om ikke vi ville få en film med Voorhees, Krueger, Leatherface eller Meyers som ville tage verden med storm - fuldstændig som dengang vi så dem første gang. Fuldstændig som de har fortjent. Suk...hvordan kunne det gå så galt?