


Ja, jeg sad den anden nat og kæmpede mig igennem Sandra Bullocks Oscarvindende rolle i den utrolige, kedsommelige "The Blind Side"... det var ganske enkelt spild af tid. Jeg havde dog ikke særlig store forventninger til uhyret, men jeg havde ikke regnet med at der var tale om en så "kristen" film... det var jo ligesom at man blev overstrømmet af gode, medmenneskelige tanker... og hey, jeg er helt med på det med at man skal være et godt og empatisk menneske, men på film virker det altså lidt kedeligt, og jeg fandt ud af at jeg ikke er i målgruppen for sådan en type film. Sandra B. klarede det iøvrigt heller ikke særlig godt...
Nej, i stedet smed jeg den utrolige herlige 90'er horrorfilm "Dr. Giggles" i afspilleren i dag, og da jeg ikke havde set værket siden 90'erne, så var jeg noget spændt på gensynet... Heldigvis var den både sjov, underholdende og ikke mest særdeles upassende. Jeg var meget glad for at denne film gjorde mig i bedre humør end sådan en påtaget "feel-good"-produktion som "The Blind Side"... nu ved jeg ligesom hvor jeg står - og denne gang blev det slået fast med "Nine Inch Nails"!...