[Kristensen]

Just hjemvendt fra Cannes vil jeg give en situationsrapport på genrefronten.
Med 1800 film på 10 dage må man vælge og vrage og jeg missede en del film jeg gerne ville have set. Til gengæld faldt jeg over et par positive overraskelser.

To film var "talk of the town" i horrorkredse: Spanske The Orphanage (produceret af Del Toro) og franske À L'INTÉRIEUR (Inside).

The Orphanage er klassisk spøgelseshorror af den noget klichefyldte og forudsigelige slags, men forbandet effektivt udført med et lækkert production design og leverede 3 af de største shocks jeg længe har fået. Ikke et mesterværk men god gedigen horror.

À L'INTÉRIEUR fører den nye tradition for "hvor langt kan vi gå?"-film (Irreversible, Haut Tension, Saw, The Hills Have Eyes) videre ud i det ekstreme. En gravid alenekvinde bliver opsøgt af en skikkelse som vil have hendes ufødte barn. Helt ude i hampen gory. Forestil jeg skumslukkerscenen fra Irreversible kørt i loop i 50 min. Sådan nogenlunde kører den sidste halvdel af Inside. God film? Egentlig ikke, instruktionen er alt for kluntet grænsende til det ufrivilligt morsomme. Og så prætenderer den at være sort og nihilistisk og sige enormt meget om samfundet, men den er sgu bare et gore freak show. Men den er alligevel grænseoverskridende nok til at være lidt interessant og den vil helt klart få et fanpublikum alene af den årsag. Lidt kedlig trailer her: http://www.gomorrahy.com/images/inside_ts1.mov

Så fik jeg set den nye Stuart Gordon-film Stuck og den var sgu en lille perle. Kulsort komedie om en kvinde som efter et biluheld har en døende hjemløs mand siddende fast i sit bilvindue. Og ingen gider rigtig gøre noget ved det, for han er jo bare en forbandet hjemløs. Herlig sort komedie med sociopolitiske undertoner. Og så har den den sejeste intro credit-sekvens jeg har set meget længe. Gamle folk på plejehjem som spiser og bliver vasket til tonerne af meget pumpet høj gansta rap.

En overraskelse var remaket af The Wizard of Gore, en film jeg ville tro det var umuligt af genindspille, men som faktisk var en ganske fin lille psykotronisk og sadistisk low budget ting. Plottet var intelligent opdateret og en fin casting med Crispin Glover, Jeffrey Combs og Brad Dourif.

Japanske The Sword of Alexander var hyper gearet højbudget monster/sword play/sci-fi/splatter lidt a la Sakuya The Demon Slayer, men mere for voksne. Super underholdning med masser af tosserier og flot tegneserieagtig CGI.

Der var andre gode ting, men det var hvad jeg synes var værd at nævne.

/K

[Thure]

Det skal måske lige tilføjes, at Orphanage allerede er købt til dansk distribution.

Og at nogle af de øvrige - gode - overraskelser i Cannes var, at de i deres restaurerede klassikere-serier (der kører hvert år) i år havde spritnye versioner af
Hammer-filmen Horror of Dracula og Suspiria. Sidstnævnte blev vist med Argento til stede - og jeg kom desværre præcis fem minutter for sent til, at de franske skrankepaver ville lade mig komme ind! Det øv'er jeg stadig over.