[Ash]

**SPOILERS**

Hvordan i alverden overlevede videokameraet det ragnarok?

Det er et godt spørgsmål, men jeg synes nu at den overskrift er lidt afslørende mht. hvordan filmen ender.

Jeg synes at uncut anmeldelsen er ganske fin, da den faktisk beskriver biograf oplevelsen meget godt, men når det engang bliver tid til at filmen udkommer på dvd, kan jeg ikke forestille mig at anmeldelsen er særlig relevant mere, hvilket er lidt en skam synes jeg. Anmeldelsen burde jo egentlig stå tidsløst frem, uafhængigt af måden man ser filmen på.

Men ja, filmen var var rigtig fed at se i biografen, men er jeg den eneste der synes at monstret minder ret meget om rumvæsenet fra begyndelsen af Xtro?

[Vang]

Men ja, filmen var var rigtig fed at se i biografen, men er jeg den eneste der synes at monstret minder ret meget om rumvæsenet fra begyndelsen af Xtro?

X-tro har et sejt aliendesign, så NU skal jeg da helt sikkert se filmen

Derudover er det en uhyre interessant diskussion, du tager hul på der, Ash. Som udgangspunkt vil jeg vove den påstand, at en filmanmeldelse der ikke tager stilling til det medie, filmen er set på, er en utopi og kun sådan noget man ser i akademiske værker uden fingeren i jorden. Ud fra den devise har jeg oplevet en del lektorer, der mener at mediet er underordnet, og derfor udsætter deres studerende for lortede videoversioner af Panserkrydseren Potemkin, Det hemmeligheds fulde X og flere. Det er så lige præcis der, at jeg udvandrer.

For mig at se har det uhyre stor betydning hvilket medie filmen bliver set på. Som udgangspunkt synes jeg at biografforestilling er den optimale måde at se en film, men sommetider så får den faktisk et helt særligt liv i hjemmets trygge og hyggelige rammer. For mit eget vedkommende var Signs og Blair Witch Project uhyre effektive i hjemmet. På trods af (eller måske fordi?), de pludselig manglede det store lærred. Deres æstetik og emne synes mere gearet til tv-formatet, og da Signs endda spiller på nogle af de oplevelser vi havde under 11. september-terrorangrebet, er det jo oplagt at tv-skærmen i højere grad end biografen vil danne stærke associationer til 11. september. Det var jo ikke i biografen at vi oplevede terrorangrebet, men på computer og tv-skærme.

Derfor kunne jeg faktisk forestille mig at Cloverfield faktisk kunne få et helt andet liv på tv-skærmen end i biografen.

Desuden betragter jeg ikke en anmeldelse som tidløs. Den er et produkt af skribenten, den tid den er skrevet i, de forhold at filmen er set under og bør også vurderes på baggrund af denne.

Men for at give et second look har vi jo netop DVD-tjekket. Her er det jo ikke kun bonusmaterialet og filmens kvalitet på det NYE medie, der vurderes, men skribenten får også mulighed for at gense filmen og vurdere, hvordan den fungerer i de nye rammer eller den nye indpakning - uden biograffoyer, bioplakat, snotunger på sjette række i siden, popcorn i håret, men med hjemmebiograf, laber booklet, nyt artwork, bonusmateriale og kommentarspor i stedet.

Det hele er en del af filmen. PR og distribution er jo en del af budgettet ligesom plaketer og alt det andet lir. Så jeg har svært ved at se, hvordan man i praksis skal adskille filmen fra mediet og "indpakningen" i anmeldelser, idet det jo faktisk er et produkt (en biografforestilling, en DVD eller en BluRay eller noget helt andet) man anmelder. Lidt anderledes ser det ud, når der skrives skrive filmkritik (ikke anmeldelser), hvor man ofte går i dybden med værkernes indhold. Her ville jeg nok være enig i, at de forhold filmen er set under, er langt mere underordnet. Men det er jo en helt anden snak og tråd værd.

[Nicolai]

Det er et godt spørgsmål, men jeg synes nu at den overskrift er lidt afslørende mht. hvordan filmen ender.

Det vil jeg give dig helt ret i, men hvorfor så citere Jesper Mads Eriksen her? Du kan jo bare nævne, at han afslører noget i sin anmeldelse.
Ellers kan jeg anbefale Skøtts spoiler-kode, som du kan finde her:
http://www.forum.uncut.dk/viewtopic.php?t=1032
Det er jo min kampklædte, ketchupklattede kæphest, at Uncut en skønne dag skal kunne brillere med en spoiler-"knap". Men jeg er jo blot en sølle civilist i Uncut-monstrets vold...

For en gangs skyld er jeg dog enig med ham (Eriksen) i hans samlede vurdering af en film. I min bog ville den også få 3 ud af 6 stjerner (hvis nu man skal give den en karakter). Jeg vil dog hellere citere Kim Skotte, som kalder filmen (idet han sammenligner den med den koreanske The Host) en "udspekuleret petitesse". Anmeldelsen kan læses her:
http://ibyen.dk/film/anmeldelser/article466924.ece
Jeg synes langt fra, det er Skottens bedste anmeldelse, men han er inde på meget af det rigtige. At titlen skulle være intetsigende er jeg dog uenig med ham i, men det vil jeg ikke diskutere her grundet potentielle spoilere.
Men filmen er for mig at se netop "udspekuleret".
Jeg savnede mere kød på karaktererne og plottet samt større nosser hos skaberne. For trods død og ødelæggelse og stærke følelser (hos personerne) forekom den mig at være ganske tam og hul indvendig. Jeg blev ikke følelsesmæssigt involveret. Dertil var karaktererne for tyndt tegnede. Filmen var stedvist intens og underholdende som helhed. Jeg kedede mig aldrig. Men jeg blev heller aldrig for alvor revet med. Der foregik på mange måder for lidt midt i det frenetiske kaos. Og den var for kort.
Så kan man selvfølgelig argumentere med, at dette jo netop er en film, der grundet sit formmæssige koncept - at den er filmet af den såkaldte youtube-generation, hvor selv det irrelevante har en vis form for relevans (f.eks. i kraft af formen - det at man kan dokumentere dagligdags begivenheder minut for minut, være vidne til dem samt dele disse vidnesbyrd) - skildrer en række begivenheder, hvor der ikke behøver at være nogle specifikke krav til, hvad der foregår. Eller til at der skal foregå noget særligt. Vi er jo blot vidner lidt ligesom personerne i filmen. Og derfor på mange måder ligeså magtesløse. Begrænsningen tjener altså et formål. Men samtidig udelukker den også en lang række muligheder - troværdigheden, for en sådan spiller filmen jo på, risikerer at gå fløjten, hvis der sker for meget. Men samtidig er det jo en genrefilm, hvilket Skotte også er inde på. Derfor skal der også ske noget. Som hybrid er Cloverfield både en mærkelig, fascinerende og frustrerende størrelse. For set med mine øjne går den aparte blanding altså ikke op i sidste ende.
Der er alt alt for meget uudnyttet potentiale.

Jeg synes at uncut anmeldelsen er ganske fin, da den faktisk beskriver biograf oplevelsen meget godt, men når det engang bliver tid til at filmen udkommer på dvd, kan jeg ikke forestille mig at anmeldelsen er særlig relevant mere, hvilket er lidt en skam synes jeg. Anmeldelsen burde jo egentlig stå tidsløst frem, uafhængigt af måden man ser filmen på.

Jeg er helt enig med Vang i, at en anmeldelse på ingen måde er tidløs. Og det er, for mig at se, umuligt at skrive en anmeldelse, som ikke er farvet af måden, man så filmen på.
Desuden indgår der, i måden man ser film på, jo også andre faktorer såsom f.eks. ens humør; kort sagt en lang række af indre og ydre påvirkninger. En film vil aldrig opleves fuldstændigt ens to gange i træk. Alene det at hver gang du genser filmen, har du set den et vist antal gange før er med til at ændre din oplevelse af filmen, modne den om man vil. Selvfølgelig er der også meget, der ikke ændrer sig. Selve filmen er jo trods alt stadig den samme. Men det er vi i mine øjne, aldrig.
Ens perspektiv flytter sig konstant, selv hvis det blot er en anelse.