warlock skrev:Jeg fik for et stykke tid siden dette skønne VHS cover til Giulio Berruti's Killer Nun (Suor Umicidi) fra 1978.
Coveret er identisk med det britiske pre-BBFC Video Nasty cover, men er fundet i Danmark.
Jeg ved at Techno film udsendte VHS med internationale covers i forskellige lande, deriblandt Danmark. De nævnte ikke altid på coveret, om de pågældende landes tekster var på selve båndet.
Så min nysgerrighed hviler på, om dette cover kommer fra en dansk udgivelse eller ej. Jeg har personligt ikke hørt om en dansk VHS udgivelse af Killer Nun, men jeg er ikke 100 % sikker i min sag. Mit gæt er at dette er et britisk pre-BBFC cover. Hvis der er en af jer derude der ved noget om en dansk VHS udgivelse
af Killer Nun (eller ej), kunne det være interessant at høre om. I alle tilfælde er jeg glad for mit cover.
Jeg kan se, at der sidder en Fletcher Video-mærkat på coveret og Fletcher var et rent engelsk foretagende, men det er bestemt ikke ensbetydende at den ikke har været til udlejning i en dansk videoforretning... I video'ens spæde var det faktisk fuldt ud legalt at leje udenlandske videokassetter uden danske undertekster, så på en måde så er din Killer Nun faktisk en form for dansk ex-rental... Forøvrigt, jeg har aldrig set en 'rigtig' dansk udgivelse af Killer Nun (dvs. med dansk cover og danske undertekster)... Har faktisk selv lige fået fat i et par 'danske' udgivelser; The Blood Spattered Bride (Mountain Video) & Corridors of Blood (Iver Film) som begge blev udlejet i City Video Center der lå på Kaalundsgade her i KBH.
/D