Her for et par uger siden lagde jeg mærke til, at DR i de sene aften-/nattetimer viste andet afsnit af tv-serien Battlestar Galactica. Jeg fik desværre hverken set eller optaget det.
Sidenhen er jeg ikke på et eneste tidspunkt stødt på serien i DR's programoversigt. Er der nogen, der ved om DR stadig viser serien eller har tænkt sig at gøre det? Og i så fald: hvornår? Den figurerer slet ikke på DR's liste over serier - hverken på DR1 eller DR2. Kan det virkelig passe, at de (det er jo set før) har vist de første episoder for derefter at skrinlægge serien?!
Hvis der er nogen, der har set den, enkelte afsnit såvel som hele baduljen, kunne det også være fedt at høre, hvad I synes. Har indtil videre kun læst meget rosende omtale af den.