Blindt, (bi-)seksuelt frustreret levende rumlig på afveje
: lør 26. apr 2008 21:26Okay, Jack siger, at det må være noget jeg har drømt, og eftersom jeg ikke tidligere har haft meget held med mine "Hvilken film er det fra?"-indlæg, så skulle man tro, at han har ret. Men det har han ikke!
Så. Derfor:
Som barn så jeg en scene fra en film (eller måske serie), som skræmte mig meget. Sig til hvis det siger jer noget.
Det er en scene i rummet. En mand havner i en slags minirumskib, der minder om (eller er) en helikopter, hvor der sidder et levende lig (formentlig en rummand/astronaut (el. lign.), som endte sine dage svævende i denne tingest i det ydre rum). Dette lig/monster lægger så sin hånd på hans lår (jeps, det er lummert). Han bryder sig ikke om det horny lig/bæst og dets adfærd, så han forklarer, at han ikke er en kvinde (da dets øjne tydeligvis er rådnet væk - muligvis spørger det ham også, om han er en kvinde), hvilket (vist nok) ikke generer det. Under alle omstændigheder ender det med, at liget fornærmet hiver i en slags katapulthåndtag, så han bliver slynget ud i rummet. Jeg har en vag erindring om, at det muligvis var en britisk produktion. Eller at der blev talt med britisk accent. Liget så meget skræmmende ud (udpenslet forrådnelse), optrinnet var så syret (men helt sikkert meningen at det skulle være sjovt), og tanken om at svæve i rummet til evig tid var så uhyggelig (og er det stadig), at jeg havde mareridt længe efter. Den slags bizarre ting er ikke sundt at se for en bette knægt.
Så vidt jeg husker, for jeg så vist lidt mere (som jeg kun meget svagt erindrer), var filmen (for jeg mener der er tale om en film men er som sagt ikke sikker) episodisk opbygget og omhandlede en flok astronauter og deres eskapader i rummet. Masser af kulsort humor og bizarre optrin. Formentlig noget fra sidst i 70'erne/starten af 80'erne.
Siger det nogen noget?
PS: Og ja, det er så mit sidste store barndomstraume. Og nu gav psykopatkosteskafttaxachaufføren jo aldrig pote...
Så. Derfor:
Som barn så jeg en scene fra en film (eller måske serie), som skræmte mig meget. Sig til hvis det siger jer noget.
Det er en scene i rummet. En mand havner i en slags minirumskib, der minder om (eller er) en helikopter, hvor der sidder et levende lig (formentlig en rummand/astronaut (el. lign.), som endte sine dage svævende i denne tingest i det ydre rum). Dette lig/monster lægger så sin hånd på hans lår (jeps, det er lummert). Han bryder sig ikke om det horny lig/bæst og dets adfærd, så han forklarer, at han ikke er en kvinde (da dets øjne tydeligvis er rådnet væk - muligvis spørger det ham også, om han er en kvinde), hvilket (vist nok) ikke generer det. Under alle omstændigheder ender det med, at liget fornærmet hiver i en slags katapulthåndtag, så han bliver slynget ud i rummet. Jeg har en vag erindring om, at det muligvis var en britisk produktion. Eller at der blev talt med britisk accent. Liget så meget skræmmende ud (udpenslet forrådnelse), optrinnet var så syret (men helt sikkert meningen at det skulle være sjovt), og tanken om at svæve i rummet til evig tid var så uhyggelig (og er det stadig), at jeg havde mareridt længe efter. Den slags bizarre ting er ikke sundt at se for en bette knægt.
Så vidt jeg husker, for jeg så vist lidt mere (som jeg kun meget svagt erindrer), var filmen (for jeg mener der er tale om en film men er som sagt ikke sikker) episodisk opbygget og omhandlede en flok astronauter og deres eskapader i rummet. Masser af kulsort humor og bizarre optrin. Formentlig noget fra sidst i 70'erne/starten af 80'erne.
Siger det nogen noget?
PS: Og ja, det er så mit sidste store barndomstraume. Og nu gav psykopatkosteskafttaxachaufføren jo aldrig pote...
