Uncut Forum

Jeg sidder her og tænker på - hvilke film skræmmer jer?

Det er efterhånden lang tid siden, at en film som sådan har skræmt livet ud af mig. Jeg kan dog huske, da jeg som 12 årig fik set The Ring, der var jeg ikke helt tryg ved TV'et i perioden efter.

Den Sidste Time var også et hit til videoaftenerne i den tidlige del af folkeskolen.

Nu om dage er det et svært spørgsmål. Jeg er så heldig at have en kæreste, der også er vild med horror film. Men allerede her bliver det tydeligt, at der er meget forskel på, hvad der chokerer folk. Dog kan vi blive nogenlunde enige om, at slasher-flicks egentlig er de mest effektive i vores tilfælde. At jeg så ikke kan få lokket hende med på de lidt "ældre", som Black Christmas, Halloween osv., må man jo bare lære at leve med. . Home-invasions er lettere for mig at tage seriøst og leve mig ind i, da det "sagtens kunne ske". Med bopæl i midtbyen har jeg da været ude for adskillige underlige og uventede besøg. Måske netop derfor, er de mere moderne slasher/home-invasion flicks de mest effektive i mit tilfælde.

Personligt holder jeg af de mere platte og meningsløse flicks som Inside, The Strangers, Ils, Vacancy, Eden Lake, Timber Falls og Martyrs. Og når kæresten så er faldet i søvn, kan jeg kaste mig ud i mere lowbudget og afstumpede film som Seed, Murder Set Pieces osv.

Men back on topic - Hvilke film skræmmer jer mest, og hvorfor? :

Slashere og lignende har aldrig virkelig skræmt mig. De er som regel fin underholdning, men af en eller anden grund, så rammer de mig ikke sådan *rigtigt*. Jeg kan ellers fint sætte mig ind i pointen med "it could happen to you". Jeg er nok bare mærkelig.

(Og som det åbenbart går med min hukommelse og tilstedeværelse i øjeblikket - jvf. The Trip-tråden - så ville jeg garanteret også bare glemme alt om truslen, nøjagtigt ét sekund efter seriemorderen har løftet sin økse, og byde ham indenfor på kaffe i stedet.)

Nej, dét, der virkeligt kan få mine små hår til at rejse sig, er den okkulte gyser. Gerne i form af spøgelseshistorien. Jeg har altid haft en meget livlig fantasi og slugte rask væk *alt*, hvad det lokale bibliotek havde og kunne bestille hjem om parapsykologi og okkult mystik, dengang jeg var dreng. Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at jeg ligefrem troede på det altsammen. Men jeg kunne rigtig godt lide, at det satte fantasien igang og gav mig den der fornemmelse af, at der er noget større end en selv, noget der ikke kan forklares. For mig er det bedste gys stadigvæk det, hvor der holdes tilbage på detaljerne, så man selv skal digte noget til. Historier der "åbner op" og kan få dig til at kigge under sengen - eller endnu bedre: tøve med det.

Når det er sagt, så er det måske en smule paradoksalt, at min yndlingsgyser faktisk er Motorsavsmassakren. Men hey, selvmodsigelse er en menneskeret. Eller det burde det i hvert fald være.

Staal skrev:Personligt holder jeg af de mere platte og meningsløse flicks som [...] Ils...

For straks at køre din tråd ind på et sidespor... så synes jeg ikke ILS/Them er plat eller meningsløs. Selvom den forgår i skrækfilm-regi, så bygger den jo på den uheldige/ubehagelige omstændighed, at Østeuropa er blevet mere og mere lovløst. Jeg vil hævde, at visse dele af fx Rusland og flere andre østlande nærmer sig de tilstande, man finder i MAD MAX 2's verden uden love eller nogen til varetage de love, der er blevet sat ud af spillet. Gadebørn i nogle af de lande der er altså Satans yngel fra Helvede, som du ikke har lyst til at drikke kaffe med.

Og film, der skræmmer mig? Well, jeg kan sige så meget, som at dokumentarfilmen DREAM DECEIVERS kan jeg ikke se mere!! Jeg har i årenes løb overspillet den en håndfuld gange til bekendte og hver gang siddet og set dele af den, og nu kan jeg sgu ikke klare den mere. Pu-ha.

Den handler om de to teenagere, der skød hovederne af sig selv efter en lang dags indtagelse af stoffer og alkohol, og med lytning til Judas Priest. Den ene overlevede (men med det meste af ansigtet blæst af) og han optræder en hel del i filmen. Efter af have set den flere gange kan jeg ikke holde ud at se på ham igen. Æv! Jeg ved godt, det var fiktionsfilm, du spurgte efter, men det var den jeg lige tænkte på nu.

Bliver sku ikke skremt af film mere, så MARTYRS forleden dag, den var ikke så slem som jeg havde hørt, måske har man vennet sig til det?

Mvh

MA

Staal skrev:Jeg sidder her og tænker på - hvilke film skræmmer jer?

Hmmm... Da a wår en bet' knaijt, da sku' ikke så meget til at skræmme mig! Ka' huske at da jeg så sidste afsnit af Dracula's Ring i fjernsynet var jeg skræmt fra vid og sans. Som årene gik og jeg blev mere og mere hooked på at se film, bla. gysere, så forsvandt også den uskyldige og naive frygt fjernet... man tror jo på stort set alt man ser når man er lille og jo ældre man bliver des sværere er det at blive fanget i illusionen!!
Udover 'dykker-sekvensen' (billedsiden, Emerson-scoret og den tillempede reallyd!!) i Argento's Inferno, så er det faktisk kun 2 hele film der i de senere år kan kunnet få de små hår til at rejse sig og det den spanske [REC] og den japanske Ju-On (IKKE den amerikanske udgave og heller ikke opfølgeren (til hvilken jeg faldt i søvn i Palads-teatret!!))... Nå jo, der har også været et par episoder af Supernatural der har givet det kick!!!

/D

For mange år siden var der et filmprogram på DR, der hed Filmredaktionen, og da jeg var ca. 10 år gammel, viste de et klip fra THE GODFATHER. Et klip, som gjorde et kæmpe indtryk på mig som 10-årig og som blev hængende meget længe i tiden derefter. Scenen var den med en mand, der vågner op og opdager en masse blod i sin seng. Han løfter dynen og opdager et afskåret hestehoved. Dén scene skræmte mig helt sindssygt og i lang tid derefter checked jeg fodenden af min seng, før jeg lagde mig til at sove. Tænk nu, hvis der lå et blodigt hestehoved!!!

Sjovt du spørger... http://www.movieboxen.blogspot.com/

Jeg kan aldrig på forhånd sige hvilken type film, der skræmmer mig mest, men der er helt klart et par temaer og undergenrer, jeg finder særdeles foruroligende...

Psykopati. Mest, hvor det er vold og afstraffelse, der fører til kønsforvirring, afsporet adfærd og morderisk uforudsigelighed som hos Norman i "Psycho", Henry Lee Lucas i "Henry" og Leatherface i "Motorsavsmassakren" finder jeg yderst skræmmende. Hvis monsteret sågar har et 'humant' ansigt som i to af de ovennævnte tilfælde er jeg solgt.

Og så er der spøgelser, som jeg også kan have det svært med. 'Der var nogen under vasken'-scenen i "Tale of Two Sisters" kan give mig the creeps bare ved tanken.

Skridende eller smuldrende virklighedsopfattelse som hos mange af Cronenbergs, Polanskis eller Lynchs hovedpersoner kan også få det til at løbe koldt ned af ryggen.

Urdrifter, som den forvandlede videnskabsmand i "Eksperimentet", kan også virke ret skræmmende, men det afhænger meget fra film til film.

Og så apropos psykologisk ustabilitet:

Vang skrev:Og så apropos psykologisk ustabilitet:

Sagde han og forsvandt.

Jack J skrev:

Vang skrev:Og så apropos psykologisk ustabilitet:

Sagde han og forsvandt.

Ja, den var god. Der manglede et link: http://www.fyens.dk/article/1234735:Nyborg--Voldsmand-begik-ny-vold

Spider med Ralph Fiennes er et godt eksempel på en nyere film med en uhyggelig "virkeligheds-forvirring" og en mystisk, surrealistiks visuel stil

Vang skrev:

Jack J skrev:

Vang skrev:Og så apropos psykologisk ustabilitet:

Sagde han og forsvandt.

Ja, den var god. Der manglede et link: http://www.fyens.dk/article/1234735:Nyborg--Voldsmand-begik-ny-vold

Fyens Stiftidende skrev:I august var den da 30-årige mand på bytur i Nyborg, hvor han mente, at en gruppe skolepiger stirrede på ham.

Årsagen var måske, at den 185 meter høje mand med skægstubbe var iført høje hæle og en stropkjole i hvidt mønster.

Uanset så følte manden sig altså begloet i en grad, så han skoddede en cigaret i nakken på en af pigerne.

Tjah, jeg tror sgu' oss' at jeg ville ha' gloet!!!

Hmm, der stod, at pigerne var fra en realskole. Var de lige kommet ind med tidsmaskinen fra 1937 eller deromkring? Eller har I bare stadigvæk realskoler på Fyn?

Eller var det fordi manden var 185 meter høj? Så, der kørte den tråd af sporet

Efter min mening kan David Lynches mest syrealistiske film have en ret så skræmmende stemning .