[Vi Har Sjov]

Har netop genset 28 Days Later på DVD, og selvom den ikke er verdens mest splattede horrorfilm, rummer den bestemt en pæn del splat og vold i det hele taget, som faktisk fik mig til at blive lidt led ved at svælge i den massive fornedrelse af menneskekroppen, og mindede mig om, hvorfor jeg ikke bryder mig specielt om horror og decideret splatter.

Er der andre, der får det på samme måde ind i mellem - eller er jeg simpelthen på det forkerte websted?

Som alle raske drenge fristes jeg naturligvis af gys, rå action og horror ind i mellem, men foretrækker nok de mere filosofiske og eksistentielle af slagsen. Jovist, 28 DL indeholder da temaer som menneskehedens overlevelse og vold-som-selvforsvar mm. Og nogle af mine mest underholdende filmoplevelser de sidste par år har været The Mist, 30 Days Of Night, 28 DL, og den gakkede Planet Terror som indrømmet jo er nærmest 100% udspekuleret splat-sploitation.

Jeg begynder at lyde som Jes Stein i 2. Sektion... Spørgsmålet er vist det gode gamle: Hvorfor skal man se horrorfilm? Er det et grundlæggende menneskeligt behov for at gyse, fornemme sin urangst og dødelighed, katharsis...?
Nogen kommentarer, eller evt. forslag?

[Jack J]

og mindede mig om, hvorfor jeg ikke bryder mig specielt om horror og decideret splatter.

Er der andre, der får det på samme måde ind i mellem - eller er jeg simpelthen på det forkerte websted?

Tja, hvis du ikke bryder dig om horror og splatter, og søger ligesindede, så ville jeg nok sige, at du gør det i det forkerte forum, da Uncut (forum og site) primært er tilegnet horror og splatter.

Hvorfor ser nogen horror og splatter? Det er der vist skrevet alen-lange studier i. En del af årsagen er vel den samme, som får nogen til at se komedier, romantiske film eller fodbold: Det underholder dem. Det samme gælder musik; hvorfor høre larm som heavy metal, når man kunne høre pop eller jazz? Well, smag og behag, og at det underholder.

Har mennesket et behov for at blive skræmt? No idea!

[Gizmo]

Det mest simple svar er, at skrækfilm er en sikker måde at blive konfronteret med de tabubelagte sider af livet på - som at sætte sig ind i en vild forlystelse i Tivoli, som man vakler grinende og hjertebankede væk fra, i live og måske lidt mere i live, end da man satte sig op i den.

Om man så finder denne oplevelse gennem de film, der antyder, eller gennem de film, hvor man skal tørre tv-skærmen af bagefter, er en smagssag. Jeg ser hele spektret og finder lige stor fornøjelse i en sort/hvid gyser fra 30'erne som i en moderne splatter-sjasker.

Og så er det jo skidesjovt at se gysere.

[Staal]

Det er allerede blevet godt forklaret. Vi bliver underholdt af forskellige ting. Nogle kan lide japanske "fald-på-røven" tv-shows mens andre kan lide fiktionel tortur.

Jeg kan da nikke genkendene til følelsen om at væmmes ved film. Man har lyst til at kigge væk, men samtidig vil man jo se scenen. Jeg kan da også sidde tilbage med dårlig samvittighed over at have set en forskruet film. Men man bliver jo underholdt, og det er hele pointen.

"You shouldn't forget the importance of entertainment"
- Peter, Funny Games US