Side 1 af 2

martyrs

Indlæg: fre 19. jun 2009 21:40
af vonhegnet
hejsa Vang.....suveræn omtale/anmeldelse af denne film,som jeg har hørt så meget om og glæder mig til at se...venter til en Dk release.....du tænker,føler,ræssonerer dig igennem filmen med en dejlig filmisk + personlig indsigt...simpelthen klassefilmjournalistik....1000 tak.
Jeg er endnu mere opsat på at kigge den ud efter læsning af dit skribleri.

cheers....Lars Hegnet

Indlæg: lør 20. jun 2009 09:56
af Vang
Mange tak, fine ord fra filmfanscenens veteran. Det er jeg glad for. Håber bare ikke du bliver skuffet over filmen, men jeg kan se, at uncuts Kristian Roldsgaard har kylet fem uncutkassetter efter filmen, hvor jeg nøjes med fire.

Indlæg: lør 20. jun 2009 10:38
af kristian
Jeg må indrømme at jeg har det helt på samme måde som Vang beskriver i anmeldelsen. Det er en stærk filmisk oplevelse, der går lige efter struben. Grunden til at jeg kaster en ekstra kassette efter filmen er, at jeg godt kan lide, at filmen er SÅ konsekvent i dens voldsæstetik. Filmen stopper simpelthen ikke, men eskalerer bare i volden, der bliver værre og værre, dog uden at det på noget tidspunkt ryger ud på et ekstremt overdrev a la Hostel osv. Derudover er jeg vild med den tekniske præstation, der ligger bag filmen. Hold kæft hvor er den flot!! Jeg blev ualmindeligt imponeret over filmens billede og lyddesign, der beviser til fulde, at det rent faktisk er muligt at lave et effektivt gys på et lille budget.
Det er muligvis et af de bedste gys i meget lang tid!

Indlæg: lør 20. jun 2009 11:40
af Morbid Angel
Nu vil jeg ikke kalde 6,500.000 US$ et lille budget :shock:
Martyrs er ret fed,dog syntes jeg at Inside var mere skræmmende, men godt at franskmændene kan lave gode gysere.

Mvh

MA

Indlæg: lør 20. jun 2009 12:42
af kristian
Nu vil jeg ikke kalde 6,500.000 US$ et lille budget


Det er da peanuts i forhold til den mængde penge der kastes rundt med når Hollywood spiller med musklerne. MEN jeg kan godt se din pointe - det er naturligvis set billigere. Men det er da fedt at Independent producenterne har fået øjnene op for horrorgenren, og at de rent faktisk forsøger at tage genren alvorligt og tilføre den lidt nyt blod - så at sige...

Indlæg: ons 24. jun 2009 10:21
af Staal
Er det kun mig, der synes denne film er voldsomt overvurderet?

Jeg var vild med med første del. Jeg sad og klappede i mine små fede hænder, da min voldsfascination blev mættet, og jeg var sikker på, at her havde jeg altså fået fat i noget genialt. Jeg synes dog filmen tog af i både tempo og spænding i sidste halvdel, og det blev istedet en mere eller mindre uholdbar forklaring på filmens forløb? Thumbs up, for at torturen rent faktisk bruges til at understøtte historien og påvise en udvikling istedet for at være der for torturens skyld, men still..

Jeg siger ikke, at den ikke er god - bare at den, efter min mening, ikke er et mesterværk.

Måske siger jeg dette, da jeg allerede har fået set den 3 gange med forskellige mennesker. Og den første gang, var jeg da klart mere imponeret, end jeg egentlig sidder tilbage og er i skrivende stund.

Indlæg: ons 24. jun 2009 19:37
af Morbid Angel
Staal skrev:Er det kun mig, der synes denne film er voldsomt overvurderet?

Jeg var vild med med første del. Jeg sad og klappede i mine små fede hænder, da min voldsfascination blev mættet, og jeg var sikker på, at her havde jeg altså fået fat i noget genialt. Jeg synes dog filmen tog af i både tempo og spænding i sidste halvdel, og det blev istedet en mere eller mindre uholdbar forklaring på filmens forløb? Thumbs up, for at torturen rent faktisk bruges til at understøtte historien og påvise en udvikling istedet for at være der for torturens skyld, men still..

Jeg siger ikke, at den ikke er god - bare at den, efter min mening, ikke er et mesterværk.

Måske siger jeg dette, da jeg allerede har fået set den 3 gange med forskellige mennesker. Og den første gang, var jeg da klart mere imponeret, end jeg egentlig sidder tilbage og er i skrivende stund.

Jeg syntes Inside er meget bedre.

Mvh

MA

Indlæg: tors 25. jun 2009 10:01
af Vang
Staal skrev:Måske siger jeg dette, da jeg allerede har fået set den 3 gange med forskellige mennesker. Og den første gang, var jeg da klart mere imponeret, end jeg egentlig sidder tilbage og er i skrivende stund.

Der er, synes jeg, film, der bliver bedre gang for gang, og film, der ikke kan bære mange gennemsyn. Nu har jeg ikke set "Martyrs" mere end en enkelt gang, men jeg har på fornemmelsen, at den hører til i den sidste kategori. Jeg var ret vild med filmen, men den er skåret, så det er umiddelbarhed, emotionel tyngde og overraskelser, der fylder mest. Og det er i sagens natur noget, der ikke altid fungerer godt ved gensyn.

Som du selv siger er 3 gange på relativt kort tid også nok til at køre selv den bedste film og det hårdeste æstetiske punch fladt. Personligt har jeg det bedst med at der går i hvert fald et par år mellem jeg ser en film. Ellers har jeg på fornemmelsen, at jeg på en måde presser 'magien' ud af filmen eller at mødet med historien i en eller anden grad bliver for velkendt.

Det varierer jo fra person til person, men jeg vil tro, at de færreste film ved gensyn har den samme gennemslagskraft som første gang.

Indlæg: tors 25. jun 2009 10:13
af Staal
Du har nok ret i, at det afhænger meget af filmen i sig selv. Jeg synes dog i det hele taget ikke, at jeg er så imponeret som mange andre over denne film. Men der skal jo heldigvis være plads til at have en forskellig mening om tingene.

Morbid Angel skrev:Jeg syntes Inside er meget bedre.

Mvh

MA


Enig! :D

Indlæg: tors 25. jun 2009 14:18
af Vang
Staal skrev:Du har nok ret i, at det afhænger meget af filmen i sig selv. Jeg synes dog i det hele taget ikke, at jeg er så imponeret som mange andre over denne film. Men der skal jo heldigvis være plads til at have en forskellig mening om tingene.


Naturligvis, men det er da interessant, du længere oppe skriver, at du første gang var (mere) imponeret. Hvilket jeg læser som, at du faktisk var imponeret, ved første gennemsyn. Det var altså gensyn, der afslørede filmens svagheder? Eller?...

Indlæg: tors 25. jun 2009 15:54
af Ibzen1
Var selv lidt skuffet over Martyrs første gang jeg så den, men det har efter min mening lige så meget at gøre med ens forventninger og Martyrs har altså været kørt ret så kraftigt op, så uanset hvav ville den vel have svært ved at leve op til ens forventninger.
synes nu den er langt bedre end Inside som ikke har ret meget at byde på andet end et tilbageblik til firsernes dejligt blodige film...Plotmæssigt har inside absolut intet at byde på efter min mening.

Indlæg: tors 25. jun 2009 16:01
af Staal
Vang skrev:Naturligvis, men det er da interessant, du længere oppe skriver, at du første gang var (mere) imponeret. Hvilket jeg læser som, at du faktisk var imponeret, ved første gennemsyn. Det var altså gensyn, der afslørede filmens svagheder? Eller?...


Det var højst sandsynligt gensynet, der fjernede "wow" effekten. Man føler sig ikke på samme måde mentalt voldtaget af filmens ondskab anden gang den ses. Jeg synes dog samtidig mine gensyn med filmen klargjorde flere svage sider i filmen og forstærkede min irritation over anden halvdel, som ikke levede op til den første, efter min mening.

Så ja, du har jo egentlig ret. Jeg tror dog stadig, at mange er mere imponerede over denne, end jeg var allerede første gang jeg så den. Men det er jo igen en smagssag.

Ibzen1 skrev:synes nu den er langt bedre end Inside som ikke har ret meget at byde på andet end et tilbageblik til firsernes dejligt blodige film...Plotmæssigt har inside absolut intet at byde på efter min mening.


Det er jeg nu ikke enig i. Jeg synes da Martyrs er lige så banal som Inside, dog med den forskel, at Martyrs fordyber sig mere i "mordernes" egentlige motiver. Om man så fandt den historie plausibel eller i det hele taget skræmmende, det er jo igen op til hver enkelt. Jeg synes afsløringen af motivet var det, der "ødelagde" filmen, da det efter min mening ikke var holdbart eller skræmmende, men mere bare et forsøg på at virke udspekuleret.

Indlæg: tors 25. jun 2009 16:23
af Ibzen1
Ja det er jo så op til den enkelte selv at bedømme....Min pointe var dog mest at det er lettere at blive skuffet over en film hvis den i forvejen er blevet hypet helt vildt og der er Martyrs ihvertefald blevet hypet langt mere end Inside.
Jeg har det ihvertefald selv sådan at hvis der er sagt og skrevet meget om en film bliver jeg hurtigere skuffet over den, end hvis jeg ser den uden at have hørt noget om den i forvejen og sådan tror jeg da at de fleste har det.

Indlæg: tors 25. jun 2009 16:42
af Staal
Det har du selvfølgelig ret i. Men hype afhænger jo også af, hvornår du får set filmen i forhold til udgivelsesdatoen.

Indlæg: ons 7. okt 2009 16:25
af Kristensen
FYI: Martyrs vandt i forgårs Guld-Meliesen for bedste europæiske film i den fantastiske genre.

/Kristensen