[neye]

Jeg er ny på forummet, men langt fra ny Uncut læser. Sideløbende har jeg læst tråde på forummet, men det er første gang jeg har en undskyldning til at 'poste' selv...Hej allesammen!!

Det var introduktionen. Mit emne er: Essentielle fosterfilm - eller vigtige fosterfilm - eller måske bare en film i hvilken mindst et enkelt foster spiller en rolle. Jeg kan komme med en lang smøre om min besynderlige inklination, men jeg kommer til at fremstå patetisk under alle omstændigheder. Ideen er at forfatte en lille temaartikel. Indtil videre har jeg følgende titler:

Hideous!, The Brood, Eraserhead, Devil Fetus, Wonton Baby, Imprint, Sewage Baby, Hanger, Body Melt, Womb Ghosts og Araf

Jeg håber I kan hjælpe med at udbygge en temmelig begrænset liste.

[Nicolai]

"Demon Seed"
"Dumplings" og/eller "Three Extremes"
"Rosemary's Baby"
"Inside"
"The Eye 2"
"Dawn of the Dead" (2004)
"Riget" & "Riget II"
"The Fly" (1986)
"Progeny"
"The Astronaut's Wife"
"Braindead"

Hvad med "Alien"-tetralogien?

[Anders]

"It's alive!"
"The Omen"

[gorzelak]

Nightmare on Elm Street 5: The Dream Child
http://www.uncut.dk/show_review.php?review_id=677

The Stranger Within (Fostret udefra)
http://www.uncut.dk/show_review.php?review_id=355

[TCM]

(vel også) ...De Palmas Sisters...

[Skøtt]

Antropophagus! http://www.youtube.com/watch?v=56wWlcoA ... re=related - i glorious George Eastman Colour! Så den sammen med kæresten da hun var højgravid. Hun elskede den sjovt nok. Men på den anden side er piger der ikke kan lide Joe D'amato også kedelige!

+

Rumrejsen 2001 - held og lykke med den artikel. Lyder weird. Husk at poste et link.

[Maratonmanden]

Antropophagus selvfølgelig, nå der var jeg for langsom

Ellers en enkel hårrejsende scene fra Tun Fei Mou`s Black Sun: The Nanking Massacre aka Men behind the sun 4!

Mener også der er noget med et talende tentakel monster-foster
tilsidst i Evil dead Trap 1!

Og "Belly burst" scenen til sidst i Humanoids from the deep
er vel også en art foster!

http://www.youtube.com/watch?v=uQX-u0DJARY&feature=related

Cool ide!Glæder mig til læsningen!

[Skøtt]

... hvis man tæller halv-fødte misfostre med, er der egentligt mange film der handler om det - fx It's alive-serien som er nævnt. Men også krops-fysiske manifestations-film ala The Brood og Possession, mv. Hvis man udvider det til Foster-lignende glinsende skabninger, er både The Thing, kaninen i Repulsion samt Driller Killer også i kategori. Og garanteret 100-vis af andre film (fx Alien rip-offs som Contamination, Species, etc). Mange monstre og temtikker i horrorfilm er vel hentet fra en eller anden graviditets/livmoder/foster tematik?!

... og selvfølgeligt fosteret i lysbilledet i Rødt Chok:

[neye]

Tusind tak for titlerne. Det er bare skidegodt. En del af de film, I nævner, har jeg simpelthen glemt at inddrage i min liste, nogle glæder jeg mig til at se, og resten ligger en anelse off target. Sidstnævnte skyldes udelukkende en fejl fra min side, nemlig total mangel på spørgsmålspræcision (et ord, der bruges for lidt i begge praktiske former).

Fostre er i al deres forvredne skønhed ofte præsenteret med en god portion ambivalens. En familieforøgelse er som regel temmelig dramatisk, og overgangen fra familie til kernefamilie er et oplagt mareridt. Der er altså rigtig mange genrefilm med en variation over temaet ’åh nej, jeg er gravid, fed og forvirret’. Men jeg er ikke direkte interesseret i en mors (og fars) naturlige angst for forandringen. Jeg er interesseret i den ganske specifikke angst, der manifesterer sig som en afvigende seksuel tiltrækning mellem menneske of foster. F.eks. kameraets fokusering på forvandlingen hos Carpenter i The Thing, Cronenbergs forplantningsorganer (altså ikke hans eget) og forvredne underudviklede børn/fostre i The Brood og elitens deciderede fosterfetish i Hideous!. Derfor, Skøtt, er Possession et udmærket bud (bare ikke på grund af aborten). For at hælde nogle flere floskler på, så er mit fokus den bizarre kærlighed mellem far/mor og foster, en omvendt præfødsel ødipal fase, eller måske i højere grad kameraets kælen for den perverterede indfaldsvinkel. Det er jo publikum, det drejer sig om. Til det formål ligger gyset og gorefilmen lige til det skæve venstreben, ligesom I uncuttere er oplagte at spørge om råd.

Jeg håber tematikken blev bare et krøllet kussehår mere præcis. Endnu engang tak for bidragene. Jeg påskønner dem.

P.S. Jeg er klar over, at grænsen mellem tiltrækning og afsky er flydende, hvorfor I ikke skal holde igen, hvis der er flere titler på bedding, og I ikke er klar over, om de passer kriterierne.

[Mads]

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener, men jeg vil enormt gerne læse en artikel om fosterfilm.

Jeg tror at du vil kunne få noget ud af Henenlotters Basket Case serie (især 2'eren og 3'eren) og bestemt også hans seneste, Bad Biology!

Og helt klart også Alain Robaks Baby Blood fra 1990:

[neye]

Henenlotter, for pokker, hvordan kunne jeg glemme Henenlotter. Han kvalificerer sig alene pga. af sit fantastiske øje for sex og vanskabninger og i særdeleshed sex og vanskabninger i smuk forening. Tak for reminderen, Mads. Desuden ser jeg frem til Baby Blood. Den er er sluppet dramatisk forbi min fosterradar.

Antropophagus! ... Så den sammen med kæresten da hun var højgravid. Hun elskede den sjovt nok. Men på den anden side er piger der ikke kan lide Joe D'amato også kedelige!

Jeg kunne ikke være mere enig. Men jeg må indrømme, at mine kærester er sluppet for D’Amato-testen. Derimod udsatte jeg en veninde for knap 7 timers Tinto Brass for nogle år siden…vi er ikke på talefod længere. Hun er nu kæreste med Tinto Brass (nej, sikke noget pis at skrive. Det er løgn - altså det med at hun er kæreste med Tinto Brass).

[Skøtt]

Ja, den der transformation af et delvist psykologisk og delvist fysisk materiale virker ret spændende. Og så er Possession jo netop en af de helt oplagte film, da hun jo har et ret særpræget forhold til misfosteret. Den transformation er jo også tilstede i Rigets 2. del hvor Udo Kier bliver et en kæmpe papmache-dukke. Trier, for fanden

[Nicolai]

F.eks. kameraets fokusering på forvandlingen hos Carpenter i The Thing...

Med ovenstående in mente:
"Altered States"
"Invasion of the Body Snatchers" - primært Kaufmans udgave.

[Mads]

Derimod udsatte jeg en veninde for knap 7 timers Tinto Brass for nogle år siden…vi er ikke på talefod længere.

Det burde være lakmusprøven i ethvert seriøst forhold: hvis ikke hun kan holde til Caligula tre gange i træk, er hun ikke værd at spilde tid på.

Her er et par stykker til:
The Beast Within
Combat Shock
Dawn of the Dead (remaket)
The Rape After

[neye]

...hvis ikke hun kan holde til Caligula tre gange i træk, er hun ikke værd at spilde tid på.

3 gange? Så vidt jeg husker varer Caligula 7 timer straight. Her er et billede af O’Toole fra Caligula efter bare 3 timer:



I virkeligheden var setlisten: Voyeur, Nøglen, Salon Kitty og en rædselsfuld vhs-udgave af Nerosubianco uden undertekster. Måske jeg overspillede min rolle som mystisk. Som Lazarus bemærker i Tropic Thunder: ”You never go full retard!”

Men lad os nu lige holde øjnene på bolden. Gode forslag hele vejen over. Det glæder mig med mængden af ’upoleret’ bæ. Det velkendte problem med kommercielle film er producenternes manglende interesse for eksperimenter. Selvfølgelig er der masser af genrefilm med store budgetter og groteske ideer, men min erfaring er, at den uslebne ædelsten som regel findes i art house kategorien eller exploitationbunken. Så mængden af trash glæder mig, og jeg er meget taknemmelig for bidragene. Hvis I har flere så tøv ej med en bemærkning. Gode historier om ekskærester og genrefilm er også meget velkomne.