Side 1 af 1

Keoma på DR1 kl. 23.10 i aften!

Indlæg: søn 17. jul 2005 20:05
af Ovesen
DR1 er så venlige at vise Castellaris super dystre western, Keoma, i aften! Se Franco Nero mere sammenbidt en nogensinde -og se Olga Karlatos UDEN en splint i øjet!!!!


....eller stik din arm i en grenknuser, GRINGO!

Indlæg: man 18. jul 2005 01:18
af Dreyer
Et af Keomas mest fremtrædende træk må vist siges at være det gennemgående musikalske tema, der nærmest tildeles en narrativ funktion. Hvert 10. minut hører man den samme sang med en ny tekst, og det giver desværre filmen en ufrivilligt komisk dimension, men ødelagde dog ikke undertegnedes fornøjelse. Sangfunktionen deles mellem en kvinde, der skifter mellem en nervøst dirrende sopran og affekteret fuldregisterbrug, og en mand, hvis stemmebegavelse i bedste Leonard Cohen-stil definerer det absolutte nulpunkt: en ægte brummer. Det havde måske hjulpet, hvis temaet kun var blevet brugt i begyndelsen og i slutningen, og eventuelt med instrumental stemmebrug en enkelt gang i løbet af filmen. I mellemtiden kan man kun spørge: hvorfor er dette fantastiske soundtrack ikke blevet udgivet på cd?

Indlæg: man 18. jul 2005 09:16
af Ovesen
Jeg er ganske uenig hvad soundtracket angår, men jeg er måske også mere end almindelig begejstret for Guido & Maurizio De Angelis, hvis svulstige toner har akkompagneret ikke så få af castellaris film. Soundtracket er ganske rigtigt ikke ude på CD, men kan heldigvis skaffes på vinyl (hvad der trods alt også passer sig bedre...). Jeg er dog sikker på, at et nummer eller to, har sneget sig ind på en af de utallige compilation CD'er der har oversvømmet markedet de sidste par år, men mon ikke Nils kan kaste mere lys over den sag?

Indlæg: man 18. jul 2005 11:06
af Dreyer
Jamen jeg kunne godt lide kompositionen - det var mere dens anvendelse, og især de til tider ubehjælpsomme tekster, der fik mig til at trække på smilebåndet... Jeg kunne godt lide anvendelsen, men den rørte altså også lidt ved lattermusklerne: "saaave Keooomaaa, saaave Keooomaaa!" :lol:

Indlæg: tirs 19. jul 2005 11:25
af Kinski
#%&¤§!! Mit indlæg er lige gået tabt af uransagelige årsager - damn! Men her kommer det igen. Keoma er ude på cd fra selskabet Hexacord. Sammen med tre andre scores af De Angelis: Il Cacciatore di Squali / Arrivano i Vostri / Il Grande Oceano di C. C.
Hvis jeg husker ret, så er der 10 tracks til Keoma. Det første er tittelmelodien i instrumental form og det 10. er tittelmelodien med vokal. Cd'en har nogle år på bagen, så den kan måske være vanskelig at opdrive. Når de først er udgået, så bliver de svine dyre på ebay.

Gode steder at købe italiener soundtracks:

CAM (http://www.camoriginalsoundtracks.com)
Selskabets cd'ere ligger mellem 9-10 euro stykket og køber man minimum 3 er forsendelsen gratis.

INTERMEZZOMEDIA (http://www.intermezzomedia.com/)
Nok det bedste sted overhovedet. Har udgivelser fra de mest obskure selskaber. Man betaler for det, men til gengæld kan man finde det mest utrolige.

Var KEOMA komplet?

Indlæg: tirs 19. jul 2005 11:34
af Kinski
Jeg husker de sendte KEOMA på dansk tv i '92 eller '93. Udgaven var komplet, men til gengæld var det en ugly fullscreen kopi (har den vist stadig på et gammmelt snasket videobånd). Jeg går ud fra at søndagens version var i widescreen?! Keoma er den bedste af de westerns, der kom i sidste halvdel af halvfjerdserne skarpt forfulgt af Mannaja, California og den ujævne med voldelige Four of the Apocalypse.

Indlæg: lør 27. aug 2005 00:20
af Dreyer
Jeg har netop set Keoma med en kammerat, og han stillede et interessant spørgsmål: hvem er den mandlige vokalist? Min kammerat spekulerede håbefuldt over hvorvidt det var Nero selv, der brummede sig gennem sangteksten. Den mandlige vokalists tykke accent er nemlig ikke ulig Neros. Jeg selv er skeptisk, men jeg er dog overbevist om, at hvis Nero kunne synge, ville det lyde som den mandsstemme, vi hører i filmens soundtrack.

Jeg har forøvrigt fået soundtracket på hjernen, og jeg går nu konstant derhjemme og synger:

"Lisa, Lisa now it's up to you,
as you run into the town, to set him free
it's your turn now, saaave Keoooma!"

Indlæg: lør 27. aug 2005 12:25
af Ovesen
Vocalisten krediteres altid blot "Guy" og har lagt stemme til en del De Angelis soundtracks. Måske det er den ene af brødrene, Guido ?