Side 1 af 1

Svenske webshops boykotter A Serbian Film

Indlæg: tors 14. apr 2011 01:04
af Thomsen
Balladen om A SERBIAN FILM er tilsyneladende ikke slut.

Svenske discshop.se har officielt meddelt, at man ikke vil sælge den ucensurerede, svenske udgave, fordi man har en politik mod "våldsporr, barnporr eller filmer som helt enkelt är stämplade som vuxenfilmer, d.v.s porrfilm".

Forretningen har leveret til dem, der har forudbestilt filmen hos dem, men vil ikke tage den hjem mere.

Læs debatten her: discshop.se

Det samme ser ud til at gælde cdon.dk, hvor man for to uger siden, før lanceringen, kunne finde og bestille både dvd- og BD-udgaverne, men nu ikke får noget resultat, hvis man søger på titlen.

Svenske subdvd.com sælger dog stadigvæk begge dele.

Gad vide, hvordan det kommer til at gå, når den bliver officielt udsendt herhjemme?

Indlæg: tors 14. apr 2011 02:50
af Jack J
Hvad andet kan man forvente af et land, hvor Byrettens dom over en manga-oversætter for børneporno netop er blevet stadfæstet ved Landsretten. Manden havde manga-billeder på sin computer. Manga er som bekendt tegnede tegneserier, ikke rigtige billeder. :shock: :x

Indlæg: tors 14. apr 2011 09:45
af Thomsen
Jeez... :roll:

Har du et link til det, Jack. Jeg kan godt huske, at dommen faldt sidste år. Men jeg vidste ikke, at den skulle op i landsretten.

Han er forøvrigt ikke den eneste. En amerikansk manga-samler er blevet dømt for det samme. Han indkøbte et par hæfter i den såkaldte "loli-con"-genre (= "lolita kompleks") til samlingen. De blev konfiskeret, og han er nu registreret som "sex offender". Det betyder, at hvis han nogensinder flytter til et nyt sted, så er han forpligtet til at rende rundt i kvarteret og stemme dørklokker og advare områdets børnefamilier mod sig selv. :shock:

Indlæg: tors 14. apr 2011 09:56
af Jack J
Thomsen skrev:Har du et link til det, Jack.


Øh, nu har jeg godt nok læst det i noget så gammeldags som et website trykt på dødt træ. :lol:

Der står en længere artikel om det i det nye nummer af tegneseriemagasinet STRIP! (#53)

Skrækkeligt med den situation, du fortæller. Det' sgu godt, at man ikke bor i USA eller Sverige. :x

I det pågældende nummer af STRIP! vises et af de yderst harmløse billeder, som oversætteren er dømt for, med en følgetekst, der opfordrer svenske læsere til at klippe det ud og brænde, så de ikke får problemer. Som en tegnefilmsperson, der endnu ikke er forbudt i Sverige, ofte har udtalt det: "It's funny because it's true". :?