Side 1 af 1

Hvilken film?

Indlæg: ons 24. okt 2012 13:37
af Selvdisciplin
Hej alle

Jeg har de sidste par uger spekuleret over titlen på film. Det er til at blive gal over, og jeg henvender mig derfor til alle om at hjælpe mig med at finde titlen. Det, jeg husker, er følgende:

Det er sandsynligvis en virusfilm, men muligvis en zombiefilm. En (rig) familiefar har etableret et beskyttelsesrum med masser af mad og vand, hvor han vil isolere sig selv og sin familie, indtil katastrofen er overstået. En af hans døtre sniger sig imidlertid lige hen og besøger sin kæreste, hvorfor hun ikke når ind i beskyttelsesrummet, inden døren lukkes. Hun klynker foran døren, men da hun nu muligvis er inficeret, afskriver familien hende. Hun når altså ikke ind. Senere finder man ud af, at familien allerede var inficeret, og deres beskyttelseskammer er blevet et gravkammer, mens datteren vist nok overlevede.

Det er enten en film, en tegnefilm - eller måske en tegneserie???

Nåh, jeg håber, at en eller anden derude kan hjælpe mig med at få min nattesøvn tilbage.