Side 1 af 2

DUELLEN (Duel)

Indlæg: tors 27. dec 2012 18:52
af Jack J
Jeg har på det seneste snakket med Henrik Larsen om gyserfilm, som vi har set på dansk TV i vores barn- og ungdom og en af de film, jeg tydeligt husker at have set på TV sammen med min far, er Steven Spielbergs DUEL, som på dansk hed "Duellen". Det er rigtig længe siden, vi så den og jeg kan ikke huske det mere præcist end... at det er mange år siden. Det kunne være i 70'erne, 80'erne eller (senest) de tidlige 90'ere. M-E-N problemet er, at vi kan ikke finde ud af, hvornår den er blevet vist. Politikens "TV i 70'erne" er blevet checket og dobbeltchecket og TV-programmer fra 80'erne er checket. Uden held. I mit barndomshjem havde vi IKKE svensk TV og selvom vi fik tysk TV i midt-80'erne, tvivler jeg stærkt på, at det var dér, at vi så den. Min far forstår ikke tysk og ville ikke gide at se en gyserfilm med dubbing. Det MÅ have været på dansk TV. Om det så er DR eller TV2, husker jeg ikke. Jeg hælder mest til, at det har været på DR. Kan nogen af jer huske det??? Ifølge "Film i 70'erne" havde filmen biografpremiere i 1973 i Danmark.

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: fre 28. dec 2012 00:55
af Gizmo
Jeg er sikker på, at jeg har set den i TV, men har ingen anelse om hvornår eller på hvilken kanal. Har også set den, da den kørte i de danske biffer.

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: lør 29. dec 2012 02:57
af henschjell
Kan også huske at ha' set den på DK TV way back, og det var før TV2 gik i luften.
Så det kan kun ha' været på DR. Vil skyde på tidlig i 80'rne
Mindes også at slutningen var lidt anderledes i den gamle TV udgave.
Men Sielberg lavede vist også lidt om på den inden Bio-premieren.

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: lør 29. dec 2012 05:09
af Ed Larsen
Jeg har gennemgået samtlige tv-programmer for DR 1979-90 og den er der altså ikke. Men måske blev filmen sat ind som erstatning for noget som udgik. Ellers er jeg blank.

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: lør 29. dec 2012 08:11
af Jack J
henschjell skrev:Kan også huske at ha' set den på DK TV way back, og det var før TV2 gik i luften.
Så det kan kun ha' været på DR. Vil skyde på tidlig i 80'rne
Mindes også at slutningen var lidt anderledes i den gamle TV udgave.
Men Sielberg lavede vist også lidt om på den inden Bio-premieren.


Sjovt, du sku' nævne det, Henschjell! Jeg har netop (i går) modtaget og set Spielbergs oprindelige TV-udgave af filmen!!! Og jo, den er anderledes. Den løber kun ca. 75 minutter modsat biograf-udgavens 90 minutter!! Det er TV-versionen, der er den rigtige director's cut. Da TV-selskabet i sin tid fandt ud af, at man kunne tjene penge på at sende den ud i de europæiske biografer, blev der skudt ekstra scener. Det er rigtig mange år siden, jeg har set biograf-udgaven og da jeg fik mulighed for at se den originale version, valget jeg at vente med at gense den lange udgave. Jeg tror faktisk ikke, jeg har set den lange, siden den blev genudsendt på TV i 90'erne engang.

Når jeg har brugt et godt stykke tid på at lede efter TV-udgaven, var det både, fordi jeg altid gerne vil se originaludgaverne, men sandelig også fordi jeg gættede på, at Spielberg grangiveligt havde lavet netop dén gyserfilm, som han mente var bedst. Og at fylde 15 minutter mere på en færdig film ville muligvis bare føles som 15 minutters ekstra "fyld", som gør handlingen unødvendigt træg. Og jeg mindes, at jeg netop syntes den lange udgave (som jeg altså så for 10-15 år siden) var lige lovlig lang. Jeg må indrømme, at TV-udgaven føltes helt RIGTIG! Ingen fyldsscener. Spændingen holdes HELE vejen gennem filmen! Jeg checkede min danske DVD efter af havde set TV-udgaven... og efter at have brugt 3 timer på at lede efter den!! Hvis jeg nu havde en eller anden orden i mine film! :x ... og selv introen føltes som FYLD efter at have set TV-udgaven, der bruger cirka 10 sekunder på start-credits! Hele køreturen gennem byen og de (meget) lange intro-credits er udelukkende med i biograf-udgaven og varer alt for længe, før filmen kommer i gang. Jeg checkede kun lige de første 10 minutter, men vil nok se det hele i dag.

Iøvrigt, Henschjell, hvis du kan huske, at der var forskel, så er det da meget muligt, at DR i 70'erne (eller start-80'erne, den har måske ikke været programsat i de trykte programme!?) viste den oprindelige TV-version.

Desværre indeholder ALLE DVD- og VHS-udgaver den lange udgave med ekstra fyld! Jeg fatter ikke, at man ikke (i det mindste i USA) har udsendt en DVD med begge udgaver. Da jeg endelig fik et ex af TV-printet var det fra en venlig sjæl på et amk filmforum, som ved en tilfældighed havde optaget den sidste år, da en satellitkanal viste den og som blev noget overrasket, da han checkede filmen og opdagede, at der var tale om det originale TV-edit. Den har desværre reklameafbrydelser, men dem har jeg tænkt mig at redigere ud ordentligt.

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: man 31. dec 2012 03:08
af henschjell
Fedt at du har fået fat på TV-udgaven topdollar Kunne være sjov at se, når du engang har
været der med saksen :wink:

Mht. TV i 70érne. Så er det ikke alt de har fået med. Kan huske som ung knægt, at have set
den Italienske Tegnefilm Vip mio fratello superuomo under den Danske titel Mini-VIP & Super-VIP
Men den er ingen steder at finde i opslagsværket.

Ellers. Du skal selv ha' fornøjelsen af at Copy/Paste fra Lejemorderen til Her
hvornår Duelle blev vist på DR

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: man 31. dec 2012 03:34
af Ed Larsen
Jeg så også Bruno Bozzettos tegnefilm på tv som knægt. De kan fås i en dejlig boks fra Italien, "Tutto Bozzetto". Desværre er den engelske tekstning elendig, især på "West and Soda", hvilket på den anden side forhøjer den surrealistiske stemning...
Og ja, "Tv i 70erne" overser en del, især børne & ungeprogrammer og naturprogrammer (f.eks. "Havets hemmeligheder").

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: man 31. dec 2012 04:16
af henschjell
Ed Larsen skrev:Jeg så også Bruno Bozzettos tegnefilm på tv som knægt. De kan fås i en dejlig boks fra Italien, "Tutto Bozzetto".


Det kan de Nemlig 8) Har ikke fået set West and Soda endnu (Ungdomssløvhed ?)
Har også Vip på Amk. Laserdisc med Eng. Tale, og Allegro non troppo på Aus. DVD

Utroligt hvor mange der kan huske at have set Mini Vip på DK TV 8)

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: man 31. dec 2012 04:36
af Jack J
henschjell skrev:Ellers. Du skal selv ha' fornøjelsen af at Copy/Paste fra Lejemorderen til Her
hvornår Duelle blev vist på DR


Jamen så gør jeg da det. :mrgreen:

Takket være Nicolas Barbano har jeg nu datoen! DUELLEN blev ifølge "Filmsæsonen - Dansk Filmfortegnelse 80-81" vist på DR 7.2.81.


Uncuts gamle redaktør Thure Munkholm siger, at han også så den i cirka 1985, men kan ikke huske, om det var på dansk eller svensk tv. Det ville jo nok være usandsynligt, at den er røget ud af TV-programmet TO gange, så det har nok været på svensk TV. But who knows.

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: ons 2. jan 2013 16:19
af Jack J
Der findes en vældig obskur remake-agtig version af DUEL, også lavet til TV, men hvor dræberen på fire hjul er ude efter kvinder på motorvejen, og der er tale om en sort varevogn isf. en lastbil. Lige som i DUEL ser man aldrig hans ansigt og værst af alt: chaufføren lytter til infernalsk violinmusik!!! Filmen hedder DEATH CAR ON THE FREEWAY og den er ude på dansk lejevideo som "Dræberbilen". Og lige som DUEL blev den vist på Danmarks Radio i 1980'erne (1984). Jeg så forleden filmen på dvdr via den australske VHS, og det må siges, at jo... en ret obskur film. Hovedpersonen er en journalist-wannabe-kvinde, der vil stå på egne ben og i filmen præsterer absolut intet, haha. Da "hun" endelig finder ud af, hvordan det hele hænger sammen, er det, fordi nogen grimme motorcykelrockere ringer og giver hende svaret. ohdarn Sid Haig er med i en lille rolle som hård motorcykel-nitte, og der er en del rødstrømpe-prædiken. Er der nogen derude, der har den danske VHS? Det ku' være cool at se et coverscan. Geek



Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: ons 2. jan 2013 17:14
af Mads
Jagten på dræber-bilen hedder den. Jeg har VHS'en men desværre ikke lige et scan.

Genså den også for et halvt års tid siden, den var ikke helt så uhyggelig som den gang i TV, men stadig et godt gensyn..

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: ons 2. jan 2013 17:23
af Jack J
Takker. Så er der forskel på video- og TV-titlen. I TV-programmet hed den blot "Dræberbilen". Så du den på TV, dengang i '84?

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: ons 2. jan 2013 17:28
af Mads
Ja, det gjorde jeg, sammen med resten af familien. Der var stor skuffelse over slutningen, kan jeg huske..

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: ons 2. jan 2013 17:33
af Jack J
Hah! Nej, den slutning var lige lovlig bob-bob-bob. :roll:

:funny:

Re: DUELLEN (Duel)

Indlæg: lør 5. jan 2013 05:17
af henschjell
Kan huske at jeg syntes den her var ret spooky, da jeg så den tilbage i det
gamle Årtusinde. Hvor James Caan bliver forfulgt af 2 Mat-sorte Vans

Slither - 1973 .