Side 1 af 1

Fede film i Huset på søndag (den 22.4)

Indlæg: fre 20. apr 2007 15:58
af Thure
Hej alle sammen.
vil lige reklamere for et arrangement, jeg laver i navnet Staion 16 i Husets Biograf på søndag. Det er både fedt, undergroundet og billigt. Så ingen undskyldning for ikke at dukke op!

For flere info: tjek www.station16.dk

I kølvandet på løsladelsen af tidligere RAF-medlem Birgitte Mohnhaupt og rømningen af Ungdomshuset er den politiske aktivisme atter i kommet mediernes og offentlighedens søgelys. I den anledning slår CPH:DOX i samarbejde med STATION 16 – en nyetableret filmgruppe helliget visningen af avantgarde- eksperimental- og undergrundsfilm i København – dørene i Husets Biograf op for en stort dobbeltprogram helliget 60’erne og 70’ernes politiske aktivisme i USA.

Billede

Det hele finder sted Søndag den 22. april kl 17-21 i Husets Biograf (Magstræde 14). Prisen er 50 kroner for hele programmet, og billetter kan bestilles i Husets Biograf på telefon 33324077 (dagligt efter kl. 16).


PART ONE at 17:00 – HOME MOVIE MEETS RADICAL NEWSREEL
“Our cameras were used as weapons as well as for the recording of events”

I 1966 efterlyste den amerikanske filminstruktør Jonas Mekas en ny og politisk orienteret street journalism: ”Det er på tide, vi gør det rigtigt. Tiden er inde til at ændre vores journalistiske metoder. Intet bør efterlades usagt eller uset.”
Reportagejournalistikken skulle tilbage på gaden – og ikke mindst til folket, som den gør det i dette program, der samler tre af de vigtigste amerikanske gade-journalistiske undergrundsdokumentarer fra 60’erne.

AMERICA’S IN REAL TROUBLE (1967, instrueret af Tom Palazzolo) ,
PEOPLE’S PARK (1969, San Francisco Newsreel Group)
THE YOUNG LORDS (EL PUEBLO SE LEVANTA) (1971 New York City Newsreel Group)
*Alle filmene vises i deres originale engelske versioner uden danske undertekster.


PART TWO at 19:00 – THE WEATHER UNDERGROUND

I sin prisbelønnede dokumentar THE WEATHER UNDERGROUND (USA, 2003) dokumenterer instruktøren Sam Green den radikale politiske organisation The Weathermen, der træt af racisme, sociale uligheder og ikke mindst Vietnam-krigen erklærede krig mod den amerikanske regering.
Med sin skildring af det amerikanske radikale venstrefløjsmiljø i 60’erne og 70’erne, er THE WEATHER UNDERGROUND et fantastisk supplement til programmets første del.


Samlet pris for begge programmer er 50 kroner. Billetter kan bastilles på 33324077

Læs mere om filmene på www.station16.dk eller www.theweatherunderground.com