Taler vi om Asian DVD Club?
Jeg må indrømme, at jeg selv har uploadet et par forholdsvist nemt tilgængelige film for at få en ordentlig ratio, der ville tillade mig at hente de ting, jeg gerne ville have. Og jeg har da også hentet nogle mere tvivlsomme film, fx. en stak af Nobuo Nakagawas-gysere fra 1950'erne. (*) Men i det store hele prøver jeg at holde min sti ren.
Jeg forstår ikke dem, der henter bittesmå selskabers obskure filmudgivelser eller de nyeste Criterions for den sags skyld. Det rørte mig fx. at Discotek Media havde henvendt sig til ADC for at gøre opmærksom på, at de ikke var særligt tilfredse med, at en af deres dvd'er var endt som torrent på siden, så den gik jeg fluks ud og købte. Andre gange har jeg brugt muligheden for at "sample" og se, om en given film overhovedet vil være noget for mig. På den baggrund har jeg fx. lige bestilt de to første
August Underground-film hjem fra xploited og fundet ud af, at
Slaughtered Vomit Dolls absolut ikke er noget for mig. Jeg har heller ikke de store, moralske overvejelser om at hente noget ned, som i forvejen må regnes som bootleg. Jeg kunne som eksempel godt finde på at downloade den nye udgave af Argentos
Four Flies..., hvis ikke det var fordi, jeg sikkert ville foretrække at have et cover til lige dén film.
Med mine seneste erfaringer in mente, så vil jeg sige, at jeg synes ikke længere, at torrents o.l.
udelukkende er af det onde. Det kan også være en mulighed for at "prøvesmage" eller få fat på nogle af de sjældenheder, man i gamle dage ville have kopieret på vhs til hinanden (jeg har fx. endeligt fået mulighed for at se
Rolling Thunder). Men selvfølgelig skal man passe på med ikke at overdrive. Der ligger også en destruktiv effekt i muligheden, for hvor går grænsen? Hvor mange downloads af en normalt uopdrivelig, japansk film skal der til, før man risikerer at skræmme en potentiel amerikansk eller europæisk distributør væk? Det er et dobbeltægget sværd: enten får man filmen at se nu, men risikerer derved at aflive muligheden for, at den senere kommer ud officielt med engelske tekster, eller også venter man og risikerer at vente forgæves. Det er ikke nogen nem beslutning.
(*) Vedr. Nakagawa-gyserne, hvis jeg havde været fuldstændig reel, så burde jeg jo have købt de japanske dvd'er hjem, som indeholder engelske undertekster. Xploited har desuden nogle græske genudgivelser (direkte "ports") af en del af dem, men om de er officielle har jeg svært ved at finde ud af. Jeg har kun set dem hos én anden forhandler, diabolikdvd.com, og kan ikke opstøve noget om den græske distributør nogen steder.