Vang skrev:Da jeg så den i biffen kunne jeg ret godt lide den, men efter gensyn med begge versioner på DVD, så må jeg indrømme, at den kortere original er langt mere intens.
Jovist, den var sjov at se i Redux-udgaven, men bortset fra sidste halvdel, hvor Brandos karakter bliver mere nuancert - men derved paradoksalt også mindre mystisk og farlig - så synes jeg bedre om den originale version.
Jeg er helt enig. Den originale version er klart den bedste.
Jeg brød mig faktisk ikke særlig meget om
Redux-udgaven.
Jovist, den er en anelse strammere i klipningen, men jeg følte faktisk, at det blev en kende for velproduceret. Savnede den mere rå, upolerede klipning i originalen.
Eneste scene jeg virkelig fandt interessant i den nye udgave var playboy-pigernes triste skæbner.
Originalen er helt klart mindre nuanceret i sin personskildring, men det opfatter jeg faktisk som en kvalitet, der gør det nemmere at identificere sig med både Willard og Kurtz. Tonen er i det hele taget mere barsk i originaludgaven. Mere sort-hvid og karikeret men også voldsommere i sit udtryk. Desuden fandt jeg scenen, hvor Kilgore leder efter sit surfbræt fjollet og malplaceret.
Jeg købte den på dvd, lige så snart jeg forstod, at den udgave ikke længere ville være tilgængelig, når først
Redux udkom.
Trist at Coppola ikke kunne gøre som Scott og inkludere samtlige eksisterende versioner på en udgivelse.