Side 1 af 1

Gøngehøvdingen

Indlæg: søn 31. aug 2008 14:58
af Michael89
I starten af halvfemserne udsendte dr tv-serien "Gøngehøvdingen" baseret på Carit Etlars roman.
Serien havde et budget på 50 millioner kr hvilket var det dyreste danmarks radio havde brugt på en sådan satsning. Serien flobbede og hentede den ene dårlige anmeldelse hjem efter den anden. Idag er den så småt i glemmebogen og bliver kun nævnt når medierne slavisk gennemgår drs historie, eller når man skal give eksempler på hvor skidt det stod til i det danske film og tv-drama, først i halvfemserne.

Men hvad jeg helt personligt ikke forstå er den ligegyldighed som er vist over for denne, efter min mening, perle i dansk tvs historie. Serien indeholder ting som: en dialog der er så gennemgående elendig at man ikke kan andet end at elske det, virkelig underholdende fægtescener, mere vold og bare bryster end man før havde set i en dansk tv-produktion, absurde musical agtige indslag, og en så karikeret "good guy" og "bad guy" at man kun kan holde af det. Og hele vejen igennem tager den sig selv 100 % seriøst som en dansk svar på hvad et actiondrama kunne være.

Er jeg den eneste der dyrker denne serie?

Indlæg: søn 31. aug 2008 21:28
af Mads
Jeg må indrømme at jeg aldrig har set hele serien. Jeg husker den som nogenlunde ligeså frygtelig som Ugeavisen, der også var et håbløst forsøg fra DR's side på at tilpasse sig monopolbruddets nye konkurrencesituation.
Jeg lyder nok som en hjernevasket borger i det tidlige DDR, men jeg savner monopoltidens gravalvorlige, politisk farvede og til tider direkte seer-uvenlige TV. Dengang var der sgu ordentligt fjernsyn til, ikke bare tant og fjas som idag.

Indlæg: man 1. sep 2008 03:00
af Jack J
Mads Jensen skrev:Jeg lyder nok som en hjernevasket borger i det tidlige DDR, men jeg savner monopoltidens gravalvorlige, politisk farvede og til tider direkte seer-uvenlige TV. Dengang var der sgu ordentligt fjernsyn til, ikke bare tant og fjas som idag.


Det er sjov, for i Jakob Stegelmanns bog "Truslen fra det ukendte" skriver han faktisk, at Danmark var en Sovjet-stat dengang. Jeg giver ham helt ret: Dengang havde vi een enkelt stats-tv-kanal, ingen reklamer, Østeuropæiske tegne- og dukkefilm en masse, og ingen udenlandske øl-mærker. Ikke som i det frie Vesten.
Jeg savner lidt den kolde krig. :lol:


Jack

Indlæg: man 1. sep 2008 23:47
af Mads
Jeg har ikke læst Stegelmanns bog, men jeg tror ikke jeg er helt enig med ham. Mine barndoms-TV-minder tæller da også både Stjernekrigen, Elefantmanden, Dr. Strangelove, Den Franske Forbindelse 1 og 2 samt adskillige John Wayne klassikere. Tvivler på at sovjetisk TV havde tilnærmelsesvis samme bredde. Mange af de østeuropæiske dukkeserier og tegnefilm var røvkedelige, men fx den tjekkiske udgave af Robinson Crusoe tror jeg alle, der havde den rigtige alder i 80erne, kan huske.
Men ja det var tider, dengang var det et højdepunkt når der kom 'Så er der tegnefilm', een gang om ugen i 30 minutter og selvfølgelig på originalsprog. Det ville jeg gerne takke Jakob Stegelmann for at have stået bag.

Indlæg: tirs 2. sep 2008 00:00
af Jack J
Mads Jensen skrev: Mine barndoms-TV-minder tæller da også både Stjernekrigen, Elefantmanden, Dr. Strangelove, Den Franske Forbindelse 1 og 2 samt adskillige John Wayne klassikere. Tvivler på at sovjetisk TV havde tilnærmelsesvis samme bredde.

Nå ja, nu skal det vel heller ikke tages helt så bogstaveligt, men alligevel vil jeg nok sige, at den er go' nok ret langt hen ad vejen. Jo, vi havde de ting, du nævner, men som jeg også nævnte, så havde vi kun stats-fjernsynet (ligesom i Øst), hvor man i USA havde mange kommercielle kanaler. Du nævner selv, at der kun kom 30 min. "Så er der tegnefilm" med amk. tegnefilm. Det var udelukkende, fordi den amerikanske påvirkning ikke måtte blive for stærk. Og vi HAVDE kun dansk øl, fordi det skulle styres af staten. Rigtig mange ting skulle dengang styres af staten, hvilket mindede langt mere om USSR end USA. Og i 60'erne blev der ikke spillet "ungdomsmusik" i radioen, fordi det var fordummende (og kom fra USA). Men selvfølgelig VAR vi jo ikke en del af Østeuropa, men der var altså rigtig mange ting, der var langt mere østeuropa-agtige end amerikanske.

Hans bog er iø sådan set bare hans "Truslen fra det ukendte"-klumme fra bagsiden af Berlingske Tidende, der er blevet samlet.

Indlæg: tirs 2. sep 2008 18:13
af Mads
Man kan sikkert sagtens argumentere for, at Danmark havde mere tilfælles med en Sovjetstat end med USA. Men så tager man nok ikke højde for at landet først og fremmest bar præg af at være placeret imellem de to stormagters interesser, og at både indenrigs- og udenrigspolitikken først og fremmest var kendtegnet af kompromiser.
Hvad angår DR's og Statsradiofoniens historie har man ganske rigtigt haft store forgyldte mål om opretholdelse af befolkningens åndelige ve og vel, og der har været et modsætningsforhold imellem det folkeligt underholdende og det kunstnerisk anerkendte eller eksperimenterende. Men jeg tvivler på, at det var fordi pigtrådsmusikken var amerikansk, at man ikke ville spille den. Det var nok nærmere fordi det virkede primitivt og farligt, og sikkert også fordi det lød ad helvede til.