[Vang]

Jeg var lidt nysgerrrig efter at få set nogle film af den franske instruktør Bruno Dumont. Siden "Flandres" fik dansk biografpremiere - til noget blandet modtagelse af pressen - og jeg have læst Thures gennemgang i Mifune, er jeg blevet lidt mere nysgerrig efter filmene. Men det var især "L' humanité", jeg tænkte på at få set.

Er der brugere, ud over den gode hr Munkholm, der har set mandens film og kan knytte nogle kommentarer til dem? Det er altid rart at få et andet syn på den slags, inden man kaster sig over filmene.

[Kristensen]

Jeg har kun set Flandres, som jeg klart vil anbefale, dog med visse forbehold.

K

[mikkelsvendstrup]

Du kan låne Twentynine Palms af mig. Det er en speciel men fascinerende omgang.

/Mikkel

[Vang]

Du kan låne Twentynine Palms af mig. Det er en speciel men fascinerende omgang.

/Mikkel

Fint. Hvordan gik det i de norske fjelde? Fik I bygget en snemand af Malthe?

[Thure]

Jeg skal nok lade være med at knytte flere kommentarer til Bruno, end jeg allerede har gjort i Mifune. bortset fra, at jeg synes han er en af de absolut mest interessante instruktører lige nu...
L'humanité er en uomgængelig film - og hans bedste hidtil – der vokser og vokser for hver gang, jeg ser den (og det er efterhånden ret mange gange). Åbningen er blandt de bedste åbningsscener nogensinde. Punktum. Twnetynine er hans horrorfilm, og derfor måske mest interessant her på boardet, men også hans svageste film (selvom den jo så stadig er fantastisk).

Sig til, hvis du vil låne de samlede Dumont. så ryger de i en kuvert til odense.

[Jack J]

Vent, er det ikke ham, der lavede "Thai banging in Hamburg vol. 1-5"?

[Thure]

Vent, er det ikke ham, der lavede "Thai banging in Hamburg vol. 1-5"?

Ikke dem alle. 2'eren blev instrueret af Gaspar Noé. 5'eren af Kirsten Lehfeldt

[Skøtt]

Så har jeg fået set Life of Jesus samt L'Humanité (venligst udlånt af Thure). Life of Jesus er en lidt træg omgang rebel-film, som ikke synderligt satte sig fast. L' Humanité er en helt anden sag - på samme tid uendeligt tragisk, men så alligevel overraskende morsom i sine usle og uduelige individer. Lidt af en bølgetur.

Dog synes jeg at filmen blev sat i perspektiv af at jeg dagen efter så Den Frie Vilje i biffen - den er langt mere konsekvent og multifacetteret i sin afstumpethed. Dumonts kolde og mørke stemning synes jeg ikke måler sig med Glasners (ikke at man som sådan skal sætte film ved siden af hinanden, men de deler visse træk). Det er virkeligt en film jeg vil anbefale varmt, omend jeg fik det fysisk til slut. Mifunes omtale af den, som var den eneste jeg havde læst, er desværre ikke særlig velramt IMO.