Jeg sad i nat og så Sergio Sollimas CIETTÀ VIOLENTA fra 1970, som er ude på dansk dvd som Violent City og på dansk exrental under titlen Den brutale by. Da filmen i sin tid udkom i USA blev den, som det ofte var kutyme, forkortet, således at amerikanerne ikke skulle belemres med alt for megen irriterende dialog.
Ifølge online-kilder mangler der 8 minutter i den amerikanske udgave og da amerikanerne (antar jeg) også fik rettighederne til det internationale marked, så er det denne bastard, der findes på dansk lejevideo. Underligt nok bærer det danske print dog alligevel "Violent City"-titlen, selvom den blev udsendt i USA som "The Family". Det danske bånd er i flot letterbox.
Ifølge denne Wiki-side var det Anchor Bay, der stod for restaureringen i 2008 og desværre findes det fraklippede materiale ikke med engelsk dub, så de ekstra scener er på italiensk med undertekster. Nogle steder i filmen virker det faktisk udmærket, fx da hovedpersonen (Bronson) befinder sig i en fængselscelle i Italien og en medfange taler italiensk til han. I den (meget lille) del, som er tilbage af fængselsscenen i den internationale version, taler medfanden engelsk. Sjovt nok har man valgt at smide medfangens engelske dub helt væk i dvd-udgaven, sikkert fordi det ville være FOR underligt, hvis han for en enkelt sætnings skyld skulle slå over i engelsk.
Anyway, Den brutale by er virkelig god og det er underligt, at det lader til filmen nærmest er ignoreret af folk, der ellers er fans af italiensk film.
Her den danske trailer (Diabolik-upload)
Her den flotte åbningssekvens (som desværre mangler på mit bånd, da en tidligere ejer ikke kunne hitte ud af, hvad "record"-knappen var til)