
Jeg er i de seneste år blevet ret begejstret for animationsserier med superhelte. En del af serierne er fra min ungdom, hvor jeg imidlertid ignorerede dem, fordi de blev vist på tv med dansk synkronisering. Og er der noget, jeg hader ved tegnefilm og ditto serier, så er det dansk synkronisering. Eneste undtagelse er de originale, gamle Disney biograffilm og Juleshow fra min barndom, med de "rigtige" stemmer. Anyways...
"Batman: The Animated Series" (1992-95) er genial. Det er noget af det bedste superhelte-animationsshow overhovedet, nogensinde. Selvom det kører i en hjemmelavet kontinuitet (til dels tvunget af de mange kompromisser, producenterne måtte indgå, for at slippe for censurmyndighedernes vrede), så er det ægte, uforfalsket Batman - den garvede fan vil bemærke, hvordan en god håndfuld episoder tager afsæt i klassiske historier fra de trykte blade. Jeg er lidt ked af at have opdaget serien så sent og ved et rent tilfælde - jeg faldt over et par tilbuds dvd'er i Fona2000 for knap tre år siden - men bedre sent end aldrig! Serien selv var iø blot landgangsbroen for en hel række af animationsserier som fulgte og som alle delte kontinuitet - Superman, Lovens vogtere, ja, selv en fremtidsBatman.
"The Batman" (2004-2008) var et flop. Ja, jeg ved ikke, hvor godt serien solgte, det er muligt, det var en kommerciel succes, men kunstnerisk var det noget indholdsfattigt bras. "The Batman" var kuriøs ved (især i de første sæsoner) at have et stærkt manga-præg og nogle af episoderne var sådan... ok. Mindeværdig kan man nu ikke kalde serien. Det bedste ved den var nok spin-off tegnefilmen "The Batman vs. Dracula" (2005).
"Batman: The Brave and the Bold" (2008-2011) er en varm hyldest til Silver Age Batman bladene, dvs. udgivelser fra 60erne. Disse havde en let og af og til rent pjanket tone, med vanvittige hvad-nu-hvis scenarier og plots, man kunne mistænke forfatterne for at have udtænkt i et syretrip, hvad de muligvis også var. Det var Adam West æraens Batman (meget passende har han en lille gæsteoptræden). Producenterne kan deres kram, der er et mylder af obskure referencer til glemte skurke og sidekarakterer. Nominelt er serien for børn, men den er alt for intelligent (nedenunder alt pjattet er der skam både hjerte og nerve) til at være forvist til børneværelset.