Jeg var inde i Rockuglen her i dag og kunne ikke undgå at bemærke at Kim havde det nye nummer af Erwin Neutzsky-Wulffs zine Bathos liggende bag skranken og, well, hvis man ikke kan sige andet godt om gamle Erwin, så ka' man i alt fald sige, han går til den: Det nye nummer er kraftedeme nr. 59!!! Manden udgiver et fanzine om MÅNEDEN!!! Kim sagde, at der nogle gange kun går 3 uger!!! Arrg ha ha. Manden er jo vandvittig. LOL. Desuden får man nu en dvd med hvert nummer med 2 film på. Næh nej, ikke noget han ordner med et videoselskab, det er fa'me BOOTLEGS!!! Han er sgu ikke bange af sig!!!
Nå, men lige et DVD-tip: Få øjeblikke før vi (Heine og jeg) nåede Uglen, var vi lige en smut i Blockbuster og de havde den der meget fornemme Lars von Trier-box med de tre første film + en (über-fornem) 4. DVD med extramateriale, 7 doku'er fra alverdens forskellige tv-stationer eller noget i den stil! Og hele herligheden koster kun en hund!! (ny, ikke brugt). Virkelig et scoop. Jeg har jo altid ment, Element of Crime er hans bedste film.