Hej Uncut!
En lille forespørgsel herfra:
Kunne være fedt hvis Uncut angav billedformater mere præcist - jeg savner sgu' det glade, fanatiske korstog Pedro førte an i Infernos velmagtsdage...
Jeg mener: I angiver for eksempel slet ikke formatet på Tartans udgivelse af "Ringu" (som er 1.78:1) - og i andre tilfælde står der blot letterbox (hvilket jo kan dække over så meget) eller lignende.
I disse tider hvor alt bliver presset, klemt, forceret og skruet ned i 16:9-korsettet ville det være skønt om et anerkendt, og ellers helt og aldeles fremragende, filmmagasin som Uncut holdt fanen højt. Det er ikke blot ønskværdigt med en mere præcis angivelse af billedformaterne på de udgivelser I anmelder, men også en nøjagtig angivelse af hvad den pågældende films originale format er! Personligt er jeg ved at blive sindssyg af diverse, især danske, distributører, som skærer alt over en kam og f.eks. smider Coppolas (/Murch's) fantastiske "The Conversation" (1.85:1) på gaden i 1.78:1-format - eller blot skriver anamorf letterbox, så man ikke ved om de krøller, skærer, strækker eller klemmer billedet...
Man tager jo heller ikke Munchs "Skriget" og skærer nogle centimeter af, så det passer til ens nye mahogni-ramme! (I stedet bruger man det som øl-briket eller dørmåtte, men det er en anden historie - spørg din lokale nordmand)
Hvad siger I andre? Har det filmglade folk kastet håndklædet i ringen for i stedet at supersize og tælle linier og punkter samt i det hele taget oversavle de nye 16:9-altre i uforbeholden begejstring?
PS: Angående billedbeskæring - var det ikke et muligt emne for næste generation af syge slasher-/splatterfilm? Evt. en "Saw IV" hvor de ansvarlige hos SF får fem minutter til at rette DVD-formatet på "The Descent" midt i en kunstig kælderbyge af syreregn mens Jigsaw tilpasser deres kropsstørrelse med en ostehøvl.
Meget apropos: mange tak for jeres omtale af ovennævnte problem! - det er den slags jeg efterlyser mere af.
Med venlig hilsen
- Nicolai