[Skøtt]

Schbarts analyser er ikke grinagtige. Hvis man kan lide tematiske analyser er de fine nok, især hvis man ikke har noget imod at mange af pointerne er gennemtæsket på engelsk. Så som introduktion til hele den der psyko-skole i film (og medier generelt) passer det fint nok. Peeping Tom og Blow Up er to film der i mine øjne er oplagte for den slags akademisk analyse, men det kunne da være interessant om man for en gangs skyld tog fat i nogle andre film fra akademisk hånd (fx Gialli), og desuden behandlede det stærke visuelle omdrejningspunkt der findes i genren - side om side med scopofilia/voyeurisme, som rigtigt nok er én måde at anskue filmenes tematiske grundlag på.

Jeg foretrækker blot et fokus på filmmediet i det jeg læser, så det er en smagssag.

[Vang]

Man kan synes meget om Schubart, men hun er utrolig god til at positionere sig i forhold til genrer og mediedebatten generelt... Journalister elsker den slags, og det er præcis derfor hun bliver hevet frem hver eneste gang, der er noget om action, gys eller splat i de danske medier. At hun så er kvinde gør det jo bare ekstra interessant i journalisterne øjne... for piger er åbenbart ikke glade for at indrømme, at de er til film, tegneserier og uhæmmede voldsfiktioner.

Et eksempel på at hun ikke forspilder en eneste chance for at profilere sig selv udspillede sig på SDU for et par år tilbage: Jeg var ved at hænge en Fellini-plakat op på den faglige vejleders (undertegnede) kontor. Schubart kom gående forbi og så plakaten. Et øjeblik efter vendte hun tilbage, stak hovedet ind og bemærkede uden anden snak i øvrigt: "Fellini, ham kan jeg ikke fordrage. Til gengæld synes jeg Kill Bill er vildt fed"... Godt, det vil vi så skrive os bag øret...

[Jack J]

Hvorfor fa'en hængte du osse en Fellini-plakat op? Kannibalmassakren!! Altid Kannibalmassakren!!


Jack

[gorzelak]

"Fellini, ham kan jeg ikke fordrage. Til gengæld synes jeg Kill Bill er vildt fed"...

Du spurgte ikke ind til, hvad hun ikke kan lide ved Fellini? (eller - endnu mere mystisk - hvad hun kan lide ved Kill Bill?)

[Skøtt]

"Fellini, ham kan jeg ikke fordrage. Til gengæld synes jeg Kill Bill er vildt fed"... Godt, det vil vi så skrive os bag øret...

Du ved godt at der hænger plakater til begge Kill Bill-film ude på gangene nu, ikk' oss?!

[Vang]

Du spurgte ikke ind til, hvad hun ikke kan lide ved Fellini? (eller - endnu mere mystisk - hvad hun kan lide ved Kill Bill?)

Nej, når Rikke kommer med den slags kommentarer er det en slags branding statements, så en forklaring eller uddybning er overflødig.

Jeg husker også en dag, hvor vi spiste frokost sammen efter et arrangement og talen så faldt på nazisploitation, og straks knævrede Rikke løs om hvor vildt fed genren er. Og i særdeleshed SS-Ilse, som jo er en af Rikkes kæpheste. Nu står jeg i den uheldige situation, at jeg faktisk har set de fleste af de der film, så jeg forsøgte at skære ind til benet og finde ud af, hvorfor hun holdt så meget af de film. Det gjorde hun sådan set heller ikke, viste det sig, bortset fra at de havde chokvalue og - altafgørende - de var forholdsvis ukendte.

Filmene blev altså en slags redskab, i forhold til at definere Rikke som person. Det er hende der, der kan lide nazispalt og I spit on your Grave. Det minder lidt om det subkultursidentitetsforhold som Jens taler om i en anden tråd. Rikke havde taget filmene om Ilse til sig, ikke så meget fordi hun faktisk holdt af filmene, men, kunne jeg læse mellem linjerne, fordi de gjorde hende spændende som person.

Derfor er Rikke i journalisternes øjne en god historie. Hun kan lide voldsfilm ("forsker i splatterfilm"... citat fra Politiken-overskrift i forbindelse med hendes vampyrroman "Bid") og hun forstår i høj grad at brande sig selv og positionere sig i forhold til resten af de danske filmkritikere, mediepersonligheder og filmentusiaster. Hvis valget står mellem Peter Peter og Schubart til et tv-program om splatterfilm, så vil 9 ud af 10 journalister vælge Rikke, fordi hun er akademiker, fordi hun er kvinde og alligevel har et nørdet skær over sig, hvilket placerer hende i kategori med ensusiasterne. Men hvis både PP og Schubart fortalte mig, hvor meget de holder af SS Ilse, så må jeg indrømme, at jeg tror mest på PP. Men Rikke er en bedre historie.

[Jack J]

Caspar, det sjove er jo iø, at i det interview, der blev trykt i Obs, afviste hun jo, at hun skulle føre sig frem som splatterfilmekspert. Det var noget medierne fandt på, sagde hun.

Og du har nok ret mht. Peter Peter og Schubbie, hvilket er ret trist og mediernes tab, da PP da bestemt er en langt mere underholdende.



Jack

[gorzelak]

Men skal Peter Peter - som jeg ikke kender - ikke bare se at få øvet sig lidt i effektiv branding, så? Hvis han altså gerne vil i medierne. I forhold til de fleste mennesker ER Schubart "splatterfilmekspert", så jeg kan ikke se, der er noget galt i det, selv hvis hun promoverede sig som sådan. Det er jo ingen professor-titel - og "forsker i splatterfilm" gør vel enhver, der læser en bog om emnet. Det er meget muligt, der sidder nogen med større ekspertise, men så må de vel bare råbe højere - vel at mærke på en måde, der falder i med mediernes overfladiskhed. Igen: HVIS de vil i medierne. Det er jo ikke sikkert. Eller endnu bedre: starte med at skrive en bog, så vi andre også kan nyde godt af deres ekspertise, og så Schubart ikke længere er eneste mulighed på markedet.

Det er selvfølgelig sørgeligt, hvis man bruger filmene i identitetsskabende øjemed, til at definere sig selv som særligt indviet, anti-en-eller-anden-hovedstrømning. Hvis hun gør det, tror jeg nu nok, hun har det til fælles med mange andre undergrundsfilmfans. Og under alle omstændigheder gør Schubarts omgangsform ikke nødvendigvis bøgerne dårligere (ikke at Caspar har påstået dette, mind you).

[Vang]

Det er selvfølgelig sørgeligt, hvis man bruger filmene i identitetsskabende øjemed, til at definere sig selv som særligt indviet, anti-en-eller-anden-hovedstrømning. Hvis hun gør det, tror jeg nu nok, hun har det til fælles med mange andre undergrundsfilmfans. Og under alle omstændigheder gør Schubarts omgangsform ikke nødvendigvis bøgerne dårligere (ikke at Caspar har påstået dette, mind you).

Jeg synes hun skriver udmærket og nyder altid at læse det hun skriver, men du spurgte jo til hendes kærlighed til genren. Hvorfor kunne hun lide Kill Bill frem for Fellini? Som hun jo ligefrem hadede. Fordi, fornemmer jeg, det ville være så pokkers forudsigeligt og uspændende, hvis hun holdt af Fellini og svinede de underlødige action- og voldsfilm til.

[Thomsen]

Det er en af de ting, der undrer mig: tendensen til akademisk polarisering.

Det er vel naturligt, at man hver især har et kerneområde, man fokuserer på. Men jeg synes ofte, at den fokusering også indebærer en en hævdelse af sit eget valg på bekostning af andres områder. Det forstår jeg simpelthen ikke.

Jeg ville i hvert fald ikke have noget problem i at have en Fellini-plakat hængende ved siden af Zombi 2. Men måske er det bare mig, der har så bred en smag, at jeg reelt er smagløs?

[Vang]

Caspar, det sjove er jo iø, at i det interview, der blev trykt i Obs, afviste hun jo, at hun skulle føre sig frem som splatterfilmekspert. Det var noget medierne fandt på, sagde hun.

Haha, det er selvfølgelig også medierne der vrider armen om på hende og tvinger Rikke til at skrive bøger med titler som "I lyst og død: Fra Frankenstein til splatterfilm", "Verdens 25 bedste gyserfilm", "Med vold og magt: Fra Dirty Harry til The Matrix", "Super Bitches and Action Babes: The Female Hero in Popular Cinema" og "Femme Fatalities — Representations of Strong Women in the Media", der hejser flaget for SS Ilse. Uha, man kunne jo (fejlagtigt?) få det indtryk, at hun interesserer sig overordentligt meget for splat, vold, action og andre uglesete filmgenrer.

Og det er naturligvis også Ekko, der vrider armen om på hende og tvinger hende til at skrive artikler som den i øvrigt udmærkede "Filmvold dræber ikke" http://www.ekkofilm.dk/essays.asp?viewall=true&table=essays&id=43 anmelde film som "Wolf Creek" i stedet for Herzog- eller Godard-film. Ja Rikke, det er noget medierne finder på

[gorzelak]

Thomsen: smagløs er ikke det værste, man kan være. Jeg har - måske fordi jeg ikke tænker over det - absolut ingen indre konflikter over, at jeg sætter pris på både Barb Wire og Godard. Eller Bergman og dansk folkekomik. Jeg er ikke i tvivl om, hvorfor jeg holder af HVER af dem, men det bekymrer mig ikke, om de er meget forskellige fra hinanden indbyrdes. Mit udgangspunkt er altid, at hvis nogen sætter pris på noget, som jeg ikke kan finde ud af at sætte pris på - så er det mig, ikke dem, der er fattigere af den grund. Asiatisk film, for eksempel. Eller westerns. Jeg kan ikke døje hovedparten af nogen af dem, men kunne aldrig finde på at se dette som et symptom på, at der objektivt set er noget galt med dem. Folk der oprigtigt tror, de har set lyset - uanset om de er filmfans eller udsendt af Indre Mission - og at alle andre lever i mørke, er det mest latterlige, der findes i verden.

[Vang]

Det er vel naturligt, at man hver især har et kerneområde, man fokuserer på. Men jeg synes ofte, at den fokusering også indebærer en en hævdelse af sit eget valg på bekostning af andres områder. Det forstår jeg simpelthen ikke.

Heller ikke jeg, der selv vil påstå, at jeg har en rimelig bred smag. Men den akademiske branding indebærer åbenbart, at man bruger lige så meget tid på at fortælle hvad man IKKE kan lide (http://www.filmreference.com/images/sjff_03_img1368.jpg), i stedet for at fortælle hvad man godt kan (http://img2.timeinc.net/ew/dynamic/imgs/031008/14158__uma12_l.jpg).

[gorzelak]

Men den slags branding er vel ikke forbeholdt Schubart eller akademikerslænget? Den forekommer mig at være fast inventar i de fleste subkulturer.

[Jack J]

Men skal Peter Peter - som jeg ikke kender - ikke bare se at få øvet sig lidt i effektiv branding, så? Hvis han altså gerne vil i medierne.

Nu gik mit indlæg jo på, hvem der var mest interessant i interviewsammenhæng, ikke hvem der var mest medieliderlig. PP er vist ret ligeglad med at komme i medierne, der har han været nok (som guitarist i Sods/Sort Sol).

Det er jo ingen professor-titel - og "forsker i splatterfilm" gør vel enhver, der læser en bog om emnet. Det er meget muligt, der sidder nogen med større ekspertise, men så må de vel bare råbe højere - vel at mærke på en måde, der falder i med mediernes overfladiskhed. Igen: HVIS de vil i medierne.

Jo jo, enhver kan blive forsker i splatterfilm, men nu har medierne det med med ikke blot at gøre hende til "forsker", men den alt-vidende/alt-seende über-splatterfilmekspert. No less. Og det synes jeg personligt er irriterende. Og hvis det så virkelig er som Vang siger; at hun "er til" disse film mest fordi hun på en eller anden måde føler sig, og bliver set af medierne, som radikal, så er det ærlig talt trist. Både for hende selv, men også at selvsamme medier hopper med på vognen.


Jack