[TCM]

Hey alle uncuttere og gorehounds

Da jeg skal i gang med at skrive en lille opgave i forbindelse med mit studie, vil jeg da lige stikke en finger i jorden her, måske endda hive noget inspiration med mig.

- Jeg tænker at skrive om identitetsskabende forbrug, hvor jeg her vil kigge på film. Mere specifikt på horror-film - måske endda tage udgangspunkt i en film/film-serie af mere niche-præget karakter, som er gjort til genstand for et art identitetsskabende forbrug (tænker her evt. på Hellraiser eller The Wicker Man).

- Jeg vil altså ikke kigge på fx. brede film-busters, som fx. Ringenes Herre eller Matrix, men i stedet på mere outrere film, og på hvorfor og hvordan disse skaber fællesskaber og identitet blandt folk.

Evt. vil jeg også kigge på hvad der sker med disse "horror-subkulturer", når de bliver mere mainstream – når grænserne for hvor splattet det kan blive hos et bredt publikum (her med reference til de seneste års forråelse af genren i stor skala med film som Saw og Hostel). Taber disse subkulturer og nichedyrkende filmfans deres autoritet som subkultur? Eller går de blot til yderligheder...?

Hmmm. Det jeg vel vil spørge om er, om der er nogen her, som kan nævne en film, som er gjort til genstand for et identitetsskabende forbrug? Altså med fans, forskellige "ritualer" og deslige? Hvorledes i forholder jeg fx til horror i forhold til at definere jer selv som mennesker. I hvor høj udstrækning er horror en del af jeres identitet og gør i noget ud af at vise dette ud ad til, med fx. T-shirts o.l. Langhåret?

- Well, any comments?

[Mads]

Jeg har engang haft en HELLRAISER 2 t-shirt. Jeg har også engang haft langt hår.
Håber det kan bruges, held og lykke med din opgave.

[TCM]

Jeg har engang haft en HELLRAISER 2 t-shirt. Jeg har også engang haft langt hår.
Håber det kan bruges, held og lykke med din opgave.

- det kan det da...

[Skøtt]

Jeg havde en XXL Evil Dead II t-shirt på til premieren på den første Ringenes Herre. Kristensen (som jeg ikke kendte på det tidspunkt) henvendte sig til mig og sagde: "Fuck, en stor t-shirt". Jeg har aldrig gået med den siden.

(T-shirten var helt ny - en gave fra mine forældre fra USA - jeg ved stadig ikke hvorfor de troede jeg havde lagt mig 3-4 størrelser ud i den måned de havde været væk)

[TCM]

Jeg havde en XXL Evil Dead II t-shirt på til premieren på den første Ringenes Herre. Kristensen (som jeg ikke kendte på det tidspunkt) henvendte sig til mig og sagde: "Fuck, en stor t-shirt". Jeg har aldrig gået med den siden.

(T-shirten var helt ny - en gave fra mine forældre fra USA - jeg ved stadig ikke hvorfor de troede jeg havde lagt mig 3-4 størrelser ud i den måned de havde været væk)

- jamen der kan man bare se hvorledes, horror-fans kan tiltrække hinanden...

[Thomsen]

Jeg har aldrig gået med gyser-t-shirts, men jeg ligner måske heller ikke den stereotype forestilling om en horrorfan. En kvabset nørd måske, men hardcore horrorfan... nej. Jeg har dog haft kig på en "Spectacular Optical" t-shirt og en "Civic TV" t-shirt - begge fra Videodrome - uden at det indtil nu er blevet til noget.

Det der med subkulturer, synes jeg, er ret spændende. Jeg har selv overvejet at skrive noget lignende specifikt i forbindelse med "extreme horror" eller "torture porn", som David Edelstein fik døbt det.

Der er skrevet en del om subkulturer, uden at jeg selvfølgelig kan huske nogle titler, men jeg mener da også, at der er skrevet noget på dansk. Det interessante er, at en subkultur definerer sig udfra et modsætningsforhold til det, den opfatter som mainstream. Det er et holdningsfællesskab baseret på en fornemmelse af at have den "rigtige" viden, at være "indviet" på en eller anden måde og på en ringeagtning af dem, der står udenfor og fx. ikke kender de rigtige film. Det betyder bl.a., at hvis en af subkulturens pejlemærker pludseligt oplever mainstream bevågenhed, så må subkulturen også nødvendigvis tage afstand fra filmen for at bevare sit modsætningsforhold til massekulturen. Et eksempel kunne være, at Peter Jackson kunne blive beskyldt for at have "solgt ud", fordi han har bevæget sig fra små, obskure splatterfilm til at lave populære, bredt accepterede Hollywood-produktioner.

Mht. "identitetsskabende forbrug", taler vi så om en decideret ritualisering af konsumeringen? Der er naturligvis de oplagte eksempler som Rocky Horror Picture Show og til dels Blade Runner. Jeg har også hørt om folk, der nærmest genopfører Martha og Matador, når de ser dem sammen i grupper. Min egen erfaring begrænser sig til at kunne dialogen udenad i bl.a. Blade Runner og Return of the Killer Tomatoes (!) og jævnligt referere til dem sammen med vennerne, dengang jeg var teenager. Men jeg er aldrig gået til den yderlighed at have ladet mit tøjvalg influere af en filmkarakter. Jeg kan dog huske, at dengang The Matrix kom frem, var der en del, der skulle have de samme solbriller og mobiltelefoner som hovedpersonerne.

[gorzelak]

Min egen erfaring begrænser sig til at kunne dialogen udenad i bl.a. ... Return of the Killer Tomatoes (!).

Sådan!

[Kristensen]

Jeg havde en XXL Evil Dead II t-shirt på til premieren på den første Ringenes Herre. Kristensen (som jeg ikke kendte på det tidspunkt) henvendte sig til mig og sagde: "Fuck, en stor t-shirt". Jeg har aldrig gået med den siden.

What? Sikker på det var mig? Er helt blank. Var det i Cinemaxx på Fisketorvet?

Gik selv ofte med en ED II t-shirt indkøbt i New York.

[Dr. Humpp]

Har vist aldrig haft en 'horrorfilm' t-shirt, men går tit i Something Weird shirts som DEADLY WEAPONS (Chesty Morgan), THE BLACK KLANSMAN, PLAN 9's Tor Johnson, 2000 MANIACS (hov det er sgu da en horrorfilm), THE CURIOUS DR. HUMPP (selvfølgelig) og en BIZARRO SEX t-shirt (cheezy 60s s&m sleaze film). Den sidste udløste at jeg engang blev lovet tæv af nogle autonome på Stalingrad fordi de mente jeg var kannibal og voldtægtsmand - det var ret identitetsskabende i et par år. Jeg sagde iøvrigt de var nogle bøsserøve som kunne sutte min diller.

Pt. er jeg mest glad for min NIHILISTISK FOLKEPARTI 'NED MED ALT' t-shirt.

Jeg er egentlig alt for gammel til det der infantile t-shirt trip...men what the fuck.

[Jack J]

Jeg sagde iøvrigt de var nogle bøsserøve

Heine siger, at det siger du altid til folk

[Vang]

Jeg havde en XXL Evil Dead II t-shirt på til premieren på den første Ringenes Herre. Kristensen (som jeg ikke kendte på det tidspunkt) henvendte sig til mig og sagde: "Fuck, en stor t-shirt". Jeg har aldrig gået med den siden.

What? Sikker på det var mig? Er helt blank. Var det i Cinemaxx på Fisketorvet?

Gik selv ofte med en ED II t-shirt indkøbt i New York.

Jeg husker svagt "episoden" i CinemaxX i Odense. Men jeg tror det var Kristoffer Ovesen, der kommenterede den. Det er i hvert fald eneste gang, jeg har set Skøtt i den t-shirt.

[Kristensen]

Jeg husker svagt "episoden" i CinemaxX i Odense.

Så var det ikke mig for jeg så den i Kbh.

[Skøtt]

Traumet har gjort min hukommelse tåget... Måske var det Ovesen. Så kendte jeg ham godt. Heldigvis var det en ret grim t-shirt. Jeg har også engang haft en Psycho t-shirt med det vildeste 90er design.

Tilbage til emnet: Jeg ved sgutte om horrorfilm særligt er eksponent for nogen subkultur - det virker i hvert fald ikke så udbredt herhjemme. Måske i udlandet. Men med til en god horror-dude stereotype hører også Heavy Metal og anarki! Breaking the law!

[Vang]

Skøtt, du har sgu da en homemade "Dværgen" T-shirt! Hvis det ikke er cool identitetspositionerende lir, så ved jeg ikke hvad er. Glæder mig i øvrigt vildt til AWE's "Dværgen"-release. Lad os, for lige at citere Nicolas Barbano i radioen forleden, håbe på at denne glemte danske filmperle og den lille fyr får en fortjent oprejsning...

[Thomsen]

Jeg kom lige i tanke om, at jeg alligevel har brugt t-shirts som identitetsskabende gimmick. Ganske vidst ikke med gyserfilm på, men hjemmelavede med Kaj og Andrea - og det var vel og mærke et par år før, Povl Kjøller fik sit revival i 1990'erne.

EDIT: Læg lige mærke til, hvordan jeg prøver at definere mig selv som subkulturel her ved at holde fast i, at jeg var en "early adopter", jeg fandt på det før alle de andre, jeg kendte til det, før masserne genopdagede det. Det er ikke løgn, men alligevel fuldstændigt irrelevant for pointen om t-shirten. Alligevel vælger jeg åbenbart at skrive det. Mystisk.