Tilmeld
Log ind
OSS
Mads Jensen skrev:Der er ingen der har påstået at objektivitet i sig selv er et ideal, det er vist mange år siden at nogen troede på den slags.
Ja, men det virkede ellers som om, at du havde det som ideal. Men okay jeg tror på dig.
Mads Jensen skrev:Jeg benægter ikke at erfaringer, god argumentation, personlige overvejelser og følelser kan være værdifulde analyseværktøjer. Men som sagt, jeg synes at diskussionen om hvorvidt visse scener er berettiget/begrundet/retfærdiggjort er problematisk. Jeg kan ikke se, at det ene automatisk udelukker det andet.
Det glæder mig da at høre Mads. Jeg fik ellers netop klart indtryk af, at du benægtede det, og af at det ene udelukkede det andet i dine øjne. For du blev jo ved med at afvise enhver form for brug af f.eks. personlige følelser som analyseværktøjer. Jeg synes faktisk, at du modsiger dine tidligere udtalelser nu.
Mads Jensen skrev:Jeg synes du blander tingene lidt rigeligt sammen. Man er væk et øjeblik og pludselig er censur kommet ind i diskussionen? Men du skal da ikke høre et ondt ord for at kalde mig højpandet, det trækker jeg også lidt på smilebåndet af.Nicolai skrev:Hvis der er noget, jeg synes er "højpandet", så er det den holdning, at vold og sadisme på film på en eller anden måde skulle være fritaget for enhver form for personlig kritik, blot fordi disse gennem tiderne har været udsat for kraftig censur og debat samt fordi personlig kritik ikke skulle kunne have lige så stor værdi som historiske fakta.
Og så kan jeg trække på smilebåndet af dén bemærkning for læg nu mærke til, at jeg ikke kaldte dig højpandet men derimod en bestemt holdning (som du nu har givet udtryk for, at du ikke har), og desuden var bemærkningen i højere grad rettet mod Dr. Humpps lille sarkastiske kommentar.
Og nej, censur er, som du forhåbentlig har bemærket, ikke kommet ind i diskussionen. Beklager jeg overhovedet nævnte det ord.
Men jeg vil glæde mig til at læse din Dværgen-booklet Mads. Og så ellers håbe at du en dag får lyst til at demonstrere, hvordan en rigtig anmeldelse i dine øjne skal tage sig ud. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det ville være meget interessant læsning.
Jack J skrev:Der ville vel iø også kun være behov for en retfærdiggørelse overfor sig selv, hvis man behøvede en undskyldning for at kunne se film med dette indhold, ifald man havde det skidt med det.
Det handler stadig hverken om (selv-)retfærdiggørelse (og her skal jeg nok lade være med at genoptage ordkløveriet, som jo kun afføder skævt nedladende, småsarkastiske bemærkninger) eller om undskyldninger for at se en film. Jeg er klar over, at det tog en skarp drejning i den retning, men det var stadig ikke det, jeg talte om til at begynde med. Jeg talte netop bl.a. om brugen af personlige følelser som analyseværktøjer, men det affødte jo kun misforståelse og åbenlys forargelse over, at man kan betragte en udpenslet voldsscene som "uberettiget" (bemærk anførselstegnene), fordi den ikke "tjener noget formål" i værket (det være sig heller ikke at være formålsløs, meningsløs, et symbol på brutalitet, og hvad man ellers kunne tolke det som).
Men enhver form for afstandtagen til en given voldsscene, ikke nødvendigvis fordi den er udpenslet (for det behøver ikke være et problem i sig selv), men fordi den ikke "fungerer" og/eller udgør nogen nødvendig del af fortællingen, er jo tydeligvis i høj grad ilde set på denne såkaldte "scene".
For hvis man er rigtig horror-/splatter-/gyser-(etc.)freak, ja så elsker man naturligvis AL slags vold, i alle former og afskygninger, og så kan det slet ikke blive udpenslet, hårdt og brutalt nok.
Værsågod, træk på smilebåndet af den - eller svin mig til. Som I nu lyster.
)
Det kan man sgu da ikke! 