[HenrikL]

[HenrikL]

Livet som gunfighter er en opslidende affære, og Ringo har for længst mistet smagen for denne form for tilværelse. Nu ønsker han blot at blive genforenet med sin hustru og lille søn og få et normalt liv, men da han rider ind i byen for at opsøge dem, begynder problemerne for alvor, for han har tre forfølgere i hælene, og bag hvert et hjørne lurer døden i form af unge, håbefulde gunslingers på jagt efter hurtig berømmelse. Desuden vil hustruen ikke kendes ved ham, og sheriffen, Ringo’s gamle gunslinger-ven Mark, der gør, hvad han kan for at holde Ringo i live, ser ham helst forlade byen så hurtigt som muligt.

The Gunfighter er en af de bedste westernoplevelser, jeg har haft i meget lang tid. Miljøet er troværdigt, og filmen overordentligt spændende – og tragisk. Afgjort anbefalelsesværdig.

[larsskive]

Jeg har slet ingen af de film du ligger op nu Men de ser spændende ud

[HenrikL]

Jamen det gør det mere spændende at vi ikke har hinandens film.
The Gunfighter er en af de bedste psykologiske westerns, der er lavet nogensinde.

[larsskive]

Ja det gør det da kun mere spændende at det er noget man ikke kender

[HenrikL]

Ja, ellers ville her sgu blive kedeligt hvis vi alle ejede det samme og så det samme.

[Gizmo]

Det er ellers længe siden, jeg har fået set en western, men i påsken blev det til Howard Hawks' RIO BRAVO. Den er lidt lang i spyttet, men jeg hyggede mig meget med den. Alle tiders stemning, gode karakterer og fin finale.

[HenrikL]

Jamen når du nu ikke ser westerns så ofte, har du nok valgt den rigtige denne gang.

[HenrikL]

En af de fineste westerns-oplevelser i mit brogede liv:

Den exceptionelle Anthony Mann-western Winchester ’73 omhandler en kostbar riffel, der bliver stjålet fra Lin McAdam (James Stewart), der kort forinden vandt den i en skydekonkurrence i Dodge City. Riflen skifter hænder mange gange, mens McAdam, en af grænselandets hårdføre typer, prøver at opspore den og faderens morder, der tilfældigvis også er hans bror. Gennem en række beslægtede episoder, der dækker rigtigt mange af genrens aspekter, følger vi riflen på dens turbulente rejse fra Dodge City til den afsluttende ildkamp mellem McAdam og hans morderiske antagonist, der her er kommet i besiddelse af Winchester '73'eren for anden gang.



Winchester '73, der virkeligt fornyede genren, er en af årsagerne til, at jeg er western-fan. Det bliver ganske enkelt ikke meget bedre end dette første samarbejde mellem instruktøren Anthony Mann og James Stewart, der her fremstår mere bitter og kompromisløs, end publikum var vant til i 1950, og filmen, der er usædvanligt smukt fotograferet i sort og hvid, etablerede Mann som en western-auteur af de helt store.

[larsskive]

Den lyder rigtig god, heller ikke en film jeg har set

[HenrikL]

Jeg vil meget anbefale du anskaffer den, da du ellers går glip af en af de fineste westernoplevelser nogensinde.
Købt i Amazon som det meste jeg ejer.

[larsskive]

Det vil jeg købe engang

[HenrikL]

En anden fin Mann-western, man bør anskaffe, hvis man ellers vil kalde sig western-fan, The Naked Spur, eller Colorado Jim, som den hedder i denne spanske udgivelse:

James Stewart er dusørjægeren Howard Kemp, der prøver at tjene nogle penge, så han kan tilbagekøbe det landområde, han på uretfærdig vis mistede under borgerkrigen. Han støder ind i to fyre ude i vildmarken, den ene en hjemsendt soldat med dårlige papirer og den anden en gammel guldgraver, og de hjælper ham så med at fange den onde og modbydelige forbryder Ben Vandergroat, (Robert Ryan), der er 5000 dollars værd, og desuden har sin kæreste med på slæb, men hjemturen viser sig at blive en farlig affære, for der er spændinger i gruppen, og Ben ved nok, hvordan han skal udnytte dem.



Det er ikke helt forkert, når Amazon skriver, at Anthony Mann og James Stewart’s westerns tilførte genren noget psykologisk intensitet og psykopatisk kant. The Naked Spur (Colorado Jim på spansk) er i alle tilfælde en hård, brutal og actionspækket sag, der af mange anses for at være den bedste af de fem westerns, de lavede sammen. Min egen favorit er ganske vist Winchester ’73, men denne her har nogle iøjnefaldende kvaliteter, der gør, at den ikke sådan er til at komme udenom; bl.a. er den skudt udendørs i Colorados Rocky Mountains, og karaktererne virker ofte uendeligt små i forhold til det enorme og meget farlige landskab. Filmen er blevet kaldt ‘et studie i grådighed,’ men utiltalende egenskaber er vel knap så usædvanlige i westerns, der omhandler dusørjægere og lovløse banditter.

[larsskive]

Kender du den her med Bud Spencer?

[HenrikL]

Var så heldig at se denne her efter nogens opfattelse 'overblown' western på Danmarks største biograflærred i sin tid, dengang repremierer var en dagligdags begivenhed:



Brugte to en halv time på at gense William Wyler’s episke western The Big Country, der omhandler eks-søkaptajnen og gentlemanden James McKay (Gregory Peck), der ankommer til det vestlige USA for at blive gift med den magtfulde ranchejer Henry Terrill’s forkælede og impulsive datter Patricia (Carroll Baker), men alt er ikke vel på egnen, for Terrill ligger i strid med Hannassey-klanen, der ledes af den skræmmende patriark Rufus (Burl Ives). Striden omhandler adgangen til vand i et landområde, der ejes af lærerinden Julie (Jean Simmons), (men dybest set handler den måske om to gamle mænd, der hader hinanden) og da McKay køber det omstridte landområde, bliver han for alvor involveret i den årelange fejde, men det er ikke det eneste problem, han har, for han har ved flere lejligheder undladt at bevise sit mod overfor Patricia, folkene på Terrill’s ranch og rødderne fra Hannassey-klanen, og det falder ikke i god jord hos hans kommende hustru og omgivelserne i øvrigt, for på de kanter tager man handsken op, når man bliver udfordret, medmindre man er en kujon, specielt når udfordreren er Henry Terrill’s temperamentsfulde arbejdsformand Steve (Charlton Heston), der har et godt øje til Terrill’s datter. McKay derimod, er af den opfattelse, at hans mod er en privat sag, han ikke behøver at udstille eller bruge resten af sit liv på at bevise overfor andre, ej heller Patricia eller for hendes skyld. Patricia, der ikke forstår McKay, er frustreret og ulykkelig over sin kommende mands manglende lyst til at tage imod udfordringerne og demonstrere det personlige mod, vi som publikum godt ved, han besidder til overmål, men som vi får at se senere i filmen, der godt nok kan ligne en pacifistisk anti-western, så kommer der et tidspunkt, hvor en mand bliver nødt til at forsvare sig selv, og ved den lejlighed viser McKay foran et større publikum, hvilket stof han er gjort af, men på det tidspunkt er forholdet til Patricia lagt i graven, og en ny kvinde er ved hans side, nemlig lærerinden Julie.

Jeg er glad for, at jeg gjorde mig den ulejlighed at hjemtage denne film, der er leveringsdygtig i masser af drama, romantik, imponerende landskaber, store stjerner og fremragende skuespilpræstationer samt storslået, Oscarnomineret musik af Jerome Moross. Og det er, som altid, en fornøjelse at opleve store Burl Ives, der fortjent vandt en Oscar for ‘Best Actor in a Supporting Role.’ Han løber virkeligt med filmen. I det hele taget er der mange, der lyser op i den energiske cast, ikke mindst Charlton Heston, der leverer en af hans bedre præstationer