[Nicolai]

Ikke just en nyhed (jeg har dog først opdaget det nu ) men alligevel:
Altid elegante Danny Elfman har komponeret sit første symfoniske værk uden direkte forbindelse til filmindustrien:
http://www.serenadaschizophrana.com/

Bestemt en skive jeg skal have fat i!

Og nu jeg er i gang: Hvilket Elfman-soundtrack synes I er bedst og hvorfor?

Selv om også en blind høne finder korn, kunne det nu - mandens uhyggeligt omfattende bagkatalog taget i betragtning - være fedt, hvis ens opmærksomhed blev henledt på eventuelle perler, der indtil nu måtte have undsluppet ekkodalen...
Derudover er det selvfølgelig også bare spændende at høre, hvad forummets medlemmer mener om denne komponist og hans værker.
Inklusiv Oingo Boingo hvis man skulle have lyster i den retning (80'erne)...

[Gizmo]

Der findes mindst to forskellige Danny Elfman med sangskriveren Elfman og filmkomponisten Elfman som de mest dominerende personligheder inde i denne flittige person. Underligt nok virker det som om de to sjældent mødes. Hans sange i film som THE NIGHTMARE BEFORE CHRISTMAS er helt unikke og mest flotte, men han er lidt lost når det drejer sig om at skrive et fængende tema til en film. Det lykkes fint i EDWARD SCISSORHANDS og måske til en hvis grad i BATMAN, men rigtig meget af hans musik mangler form - det bliver mere til en slags symfonisk lyddesign. Et tydeligt eksempel på dette er PLANET OF THE APES eller HULK. Han er en ekstremt utålmodig komponist, hvor den ene musikalske ide sekundet efter afløses af en anden, hvilket kan gøre det ret anstrengende at lytte til hans ting. Ikke at han er en dårlig komponist, men han har en særlig klang, der kan blive trættende i længden, og mange af hans scores minder vildt meget om hinanden. Og temaet til DESPERATE HOUSEWIVES er ren lort, efter min mening altså.

[Ovesen]

Jeg er delvis enig, da jeg også altid har set ham som lidt af en genre-komponist. Han gør sig bestemt bedst indenfor de fantastiske genre. Men at han skulle være anstrengende kan jeg dog ikke nikke genkendende til. Jeg synes tværtimod at hans temaer ofte er enormt fængende. Det symfoniske lyddeseign kan jeg sagtens erklære mig enig i, men det er i mine øjne en kvalitet. På det punkt synes jeg han minder meget om folk som Bernard Herman og Fabio Frizzi.

Temaet til Desperate Housewives synes ligger meget godt i tråd med det semi-fantastiske og lidt mystiske element der især lå i seriens begyndelse. Forstadsstemningen i serien virker meget inspireret af Edward Sicorhand, og havde disse elementer været mere dominerende tror jeg faktisk det kunne have været en god serie!