• * Tilmeld
  • * Log ind
  • * OSS
Boardindeks ‹ Filmsnak ‹ Ikke-genrefilm

Diskussionsforum for alle de film, der ikke hører til under genre-film. Kort sagt dine guilty pleasures, det nyeste mainstream-drøn eller fortidens klassikere og arthouse-kuriøsiteter.
Skriv et svar
277 indlæg • Side 1 af 19 • 1, 2, 3, 4, 5 ... 19

Godt vi har Cinemateket

Indlægaf Vi Har Sjov » tirs 4. sep 2007 22:06

Skønt med sådan et komfortabelt og tjekket, ganske vist lidt hovski-snovski, sted med masser af retrospektive serier og klassikere på stort lærred. Måske lidt for lidt trash og genrehalløj, men måske kan den typiske danske medietendens med at halse bagefter markante trends afføde en fiks lille grindhouse-serier om et års tid... :wink:

Så i øvrigt Terrence Malick's BADLANDS med en meget ung Martin Sheen og en kriminelt ung Sissy Spacek derinde i dag. Fremragende!

http://www.youtube.com/watch?v=DsB-zvFuOMc
Brugeravatar
Vi Har Sjov
 
Indlæg: 511
Tilmeldt: tors 9. nov 2006 18:35
Geografisk sted: www.movieboxen.blogspot.com
  • Hjemmeside
Top

Indlægaf Mads » ons 5. sep 2007 09:18

Jeg vil absolut også gerne hylde Cinemateket! Selvom de undertiden virker en smule fantasiløse i programplanlægningen, så er det alt i alt en fint sted at se film. Var senest derinde i lørdags for at se Nightmare on Elm Street! Ellers har jeg indtil videre haft nogle ret fede oplevelser derinde i år: Jodorowsky på natfilm, The Wicker Man, Night of the Living Dead, og ikke mindst en perlerække af Shaw Brother's film i april måned. Har bl.a. også set 'Woman of the Dunes', Vicente Aranda's 'I Want To Be A Woman', og den danske ungdomsfilm 'La Os Være'. Har set at de planlægger en serie med hårde heltinder, har på fornemmelsen at der godt kunne komme nogle fede titler på i den forbindelse..
Brugeravatar
Mads
 
Indlæg: 1276
Tilmeldt: søn 17. apr 2005 12:21
Top

Indlægaf Thure » lør 8. sep 2007 15:02

Cinemateket er blevet væsentligt mere nosseløse i løbet af de sidste par år. Det er sjældent græsesøgende, eksperimenterende, kantet eller noget der ligner. Der er stadig ting at komme efter, men det er desværre ikke så ofte, som det var.

Men en ting, man kan glæde sig til, tror jeg, er november, hvor de fyrer en mindre Argento-kvalkade af.
Brugeravatar
Thure
 
Indlæg: 273
Tilmeldt: ons 29. dec 2004 22:39
Top

Indlægaf Kristensen » søn 9. sep 2007 00:28

Thure skrev:Cinemateket er blevet væsentligt mere nosseløse i løbet af de sidste par år. Det er sjældent græsesøgende, eksperimenterende, kantet eller noget der ligner. Der er stadig ting at komme efter, men det er desværre ikke så ofte, som det var.

Men en ting, man kan glæde sig til, tror jeg, er november, hvor de fyrer en mindre Argento-kvalkade af.


Du er bare sur over Rasmus er chef ;-)

Men hey hvornår kommer der Borowczyk-retro ?

/K
You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?
Brugeravatar
Kristensen
 
Indlæg: 875
Tilmeldt: tors 30. dec 2004 11:26
Geografisk sted: I Mørkets Hjerte (Aka Amager)
  • Hjemmeside
Top

Indlægaf Thure » søn 9. sep 2007 20:40

hhæhæ. Ja havde det bare være så vel. Nej jeg tæller på den gode gamle måde: Før var der minimum 5-6 film om måneden, hvor jeg tænkte, at dem måtte jeg bare se. Nu er jeg heldig, hvis der er en enkelt. Det har noget at gøre med, at de holder sig meeeeget til de kanoniserede film – og sjældent får dyrket randområderne, der hvor filmhistorien for alvor begynder at sparke! Det gælder både de tematiske serier og instruktørserier, hvor der er masser af komme efter for de, der ikke kender noget som helst til det i forvejen (og de er jo godt). Men for de, der kender lidt (eller meget) – er der sjældent noget at komme efter. Desværre. Selvfølgelig er der undtagelser, som da de rent faktisk smed Tulse Luper-serien ind i GReenaway-serien. SKulle de have holdt stilen fra deres øvrige programlægning, ville den have været vurderet helt ude. Så man kan da blive overrasket. Det sker bare ikke så ofte længere.

Borowczyk ville være en drøm. De har lige afholdt det i Norge, rent faktisk. Inkl. Dr. Jeckyll et les Femmes på 35mm - se det er noget, jeg ville aflyse næsten alt for at komme til at se. (er der ikke noget for jer på FFF)
Brugeravatar
Thure
 
Indlæg: 273
Tilmeldt: ons 29. dec 2004 22:39
Top

Indlægaf Mads » tirs 25. sep 2007 09:24

mmm, LADY SNOWBLOOD, FOXY BROWN, ILSE SS, I SPIT ON YOUR GRAVE, ALIENS og KILL BILL 1+2 i oktober..
Brugeravatar
Mads
 
Indlæg: 1276
Tilmeldt: søn 17. apr 2005 12:21
Top

Indlægaf Jack J » tirs 25. sep 2007 09:30

Mads Jensen skrev:mmm, LADY SNOWBLOOD, FOXY BROWN, ILSE SS, I SPIT ON YOUR GRAVE, ALIENS og KILL BILL 1+2 i oktober..

De kommer også alle til at gå i Slagelse bio. Like so NOT!!! :evil:
Brugeravatar
Jack J
 
Indlæg: 5842
Tilmeldt: tirs 28. aug 2007 20:25
Geografisk sted: Somewhere outside
  • Hjemmeside
Top

Indlægaf Mads » tirs 25. sep 2007 09:47

Tror du ikke at bliver nødt til at kigge forbi i hovedstaden et par gange i næste måned Jack?Selvom flere af dem har vist i Cinemateket før så er det jo ikke lige hver dag at man har chancen for at se sådanne titler i en rigtig biograf. Iflg. programmet er alle de ovennævnte titler rigtige 35mm prints, bortset fra LADY SNOWBLOOD som er DVD.
Brugeravatar
Mads
 
Indlæg: 1276
Tilmeldt: søn 17. apr 2005 12:21
Top

Indlægaf Kristensen » tirs 25. sep 2007 10:02

Mads Jensen skrev:mmm, LADY SNOWBLOOD, FOXY BROWN, ILSE SS, I SPIT ON YOUR GRAVE, ALIENS og KILL BILL 1+2 i oktober..


Mener de kører Argento-retrospektiv i december. Thure, correct me if I'm wrong...

/K
You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?
Brugeravatar
Kristensen
 
Indlæg: 875
Tilmeldt: tors 30. dec 2004 11:26
Geografisk sted: I Mørkets Hjerte (Aka Amager)
  • Hjemmeside
Top

Indlægaf Ole S. » tirs 25. sep 2007 11:02

Kristensen skrev:
Mads Jensen skrev:mmm, LADY SNOWBLOOD, FOXY BROWN, ILSE SS, I SPIT ON YOUR GRAVE, ALIENS og KILL BILL 1+2 i oktober..


Mener de kører Argento-retrospektiv i december. Thure, correct me if I'm wrong...

/K


You are wrong: november!
Listen to Ayler!
Ole S.
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: man 1. aug 2005 16:00
Geografisk sted: KBH.
Top

Indlægaf Mads » ons 3. okt 2007 09:24

Igår var der absolut ingen grund til begejstring i Cinemateket. Først et komplet intetsigende og overfladisk oplæg af Rikke Schubart, derefter Animeigo's rædselsfulde DVD udgave af LADY SNOWBLOOD udsat for et stort lærred og et håbløst publikum. Den smalltalkende kulturelite var heldigvis næsten forduftet da et ellers nydeligt biografprint af FOXY BROWN efterfølgende blev vist, desværre var filmen via manglende frames og censurklip blevet forkortet til ca. 75 minutter! Dårlig start på en ellers lovende måned i Cinemateket.
Brugeravatar
Mads
 
Indlæg: 1276
Tilmeldt: søn 17. apr 2005 12:21
Top

Indlægaf Jack J » ons 3. okt 2007 13:46

Mads Jensen skrev:Igår var der absolut ingen grund til begejstring i Cinemateket. Først et komplet intetsigende og overfladisk oplæg af Rikke Schubart, derefter Animeigo's rædselsfulde DVD udgave af LADY SNOWBLOOD udsat for et stort lærred og et håbløst publikum. Den smalltalkende kulturelite var heldigvis næsten forduftet da et ellers nydeligt biografprint af FOXY BROWN efterfølgende blev vist, desværre var filmen via manglende frames og censurklip blevet forkortet til ca. 75 minutter! Dårlig start på en ellers lovende måned i Cinemateket.

Det lyder fa'me trist!! Jeg husker godt interviewet i et zine for et par år siden, hvor hun forsøgte at forklare, at det ikke var hende, men andre, der gjorde hende til talsmand for gyyyserfilm-entusiasterne i Danmark. Jeg har svært ved at se, hvad hun har med LADY SNOWBLOOD at gøre. Hvorfor var det ikke en Henrik Rytter (eller Mads Jensen), man havde fået til det!


Jack
Brugeravatar
Jack J
 
Indlæg: 5842
Tilmeldt: tirs 28. aug 2007 20:25
Geografisk sted: Somewhere outside
  • Hjemmeside
Top

Indlægaf Kristensen » ons 3. okt 2007 14:12

Jack J skrev: Jeg har svært ved at se, hvad hun har med LADY SNOWBLOOD at gøre
Jack


Måske fordi hun lige har udgivet en bog om kvindelige actionhelte?

"Super bitches and action babes - the female hero in popular cinema"

/Kristensen
You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?
Brugeravatar
Kristensen
 
Indlæg: 875
Tilmeldt: tors 30. dec 2004 11:26
Geografisk sted: I Mørkets Hjerte (Aka Amager)
  • Hjemmeside
Top

Indlægaf Thure » ons 3. okt 2007 14:41

Det lyder som en sløj aften.

Men det siger noget om, hvordan man opfatter genrefilm - og genrefilmfans derinde. Helt generelt og meget nedsættende handler det om, at det jo 'bare er b-film', og det derfor ikke er så vigtigt, hvilken version, man viser. "Bare nørderne får et eller andet at fornøje sig med, så er jo nok de glade."

Man kan selvfølgelig tage Cinemateket i forsvar og sige, at det sikkert ikke er de letteste film at finde gode, uklippede kopier på celluloid af (og så glemmer vi et kort øjeblik, at det ser ud til, at det gang på gang lader sig gøre for genrefilmfestivaler i udlandet. Det er vist her, Kristensen skal fortælle, hvad han har set i engelsktekstede 35mm-kopier i bl.a. San Sebastian!). Nu kender jeg flere folk derinde og ved, at det ville være synd at sige, at de havde oceaner af tid til at lede efter prints - men jeg kan ikke desto mindre begræde, at det gang på gang er sket, at det er genrefilmene, der vises i lemlestede kopier. Dario Argentos Inferno blev vist i en grim-grim-grim version fra SFI, der manglede over 15 minutter (og var komplet smadret i farverne, som enhver der har set en restaureret version af filmen vil vide er absolut essentielt - da det er en ægte farveladefilm), Deodatos Cannibal Holocaust blev vist i en tysk-synket udgave, der var sønderklippet, Foxy manglede åbenbart 20% (correct me if I'm wrong, mads. Løber den ikkk 94 min. normalt?), mm.
Den holdning er selvfølgelig ærgerlig for de af os, der gerne vil se den slags film på det store lærred – og som gerne betaler billetprisen, selvom filmen for længst står på dvd-reolen (samme dvd-reol er cinematekets største konkurrent i ret mange andre henseender). Men den er endnu mere ærgerligt på et mere overordnet plan: Nemlig at den praksis (in)direkte viderefører holdningen, at b-film er underlødigt og ikke behøver at blive behandlet som "rigtig film". Jeg har eks. svært ved at forestille mig, at en film af en kanoniseret instruktør ville få samme behandling. Rebet vist med en manglende spole. The Seachers i en udvasket pan scan-kopi. Mr Arkadin i tysk dub. Hvorfor ikke? For der ikke hersker nogen tvivl om, at netop spolelængden er essentiel for Hitchcock (i Rebet), framing og farver er det for John Ford (i The Searchers) og Orson Welles' stemme og intonation er en af de ting, der er essentielle i hans film og måde at spille/instruere på (ikke mindst i Mr. Arkadin). Det er som om, at man tænker, at de ting, der i andre film kan have stor betydning er mindre vigtige i genrefilm. Folk vil jo bare have blod og underholdning. Ikke sandt? Men i samme åndredrag glemmer man, hvor stor betydning b-film har haft historisk (og også stadig har). Ikke mindst for flere af de instruktører, der i dag er kanoniserede. Jacques Tourneur og Edgar G. Ulmer (der i dag IKKE ville blive vist i klippede kopier eller tysk dub) er gode eksempler på nu klassiske instruktører, der i deres samtid blev udskældt som b-film-bras. Howard Hawks har lavet "b-film", det samme har hitchcock, Welles, og mange, mange, mange flere. Går vi længere frem er det interessant at se, hvordan 60'erne og 70'ernes b-filminstruktører i dag hentes frem med respektfulde retrospektiver over alt i verden (ud over DK selvfølgelig). Terrence Fisher og Monte Helmman er et godt eksempe her. Abel Ferrara vises fast i Cannes. Eller hvad med selveste her Leone, der med tiden er blevet hyperkanoniseret til op over begge ører.
Det handler i bund og grund om, at film, især af et museum (som cinemateket jo er), bør behandles med respekt - lige meget hvor på det høj vs. lavkulturelle barometer, det ligger. Og det gør man ikke, når er ligeglad med, hvad man viser, så snart det kommer til ukanoniseret b-filmbras til "kultpublikummet" (der underforstået synes at æde alt, bare det er kultet). Jeg har fuld forståelse for, at det kan være svært at finde kopier at vise. Men man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor det er så svært: Fordi titlerne vurderes for uinteressante til at arbejdet med at finde den rigtige kopi er arbejdet værd, fristes jeg til at gætte? Jeg ved det ikke, men jeg kunne godt ønske mig en større klarhed i mælet fra Cinematekets side. Altså at de, hvis de ikke kan finde kopierne, gør tydeligt opmærksom på, at her vises en film, der er mangelfuld. I INGEN af de ovenstående eksempler er der blevet informeret om (i hverken program eller før filmen), at der var tale om en utrilstrækkelig og decideret mangelfuld kopi, der ikke skal forveksles med den rigtige film (som vi jo, fordi vi aldrig får den at se på 35mm, ikke får mulighed for at genkanonisere). Det er for mig at se den største synd. At man er komplet ligeglad med hvad man viser – og med de mennesker, der køber billet til det – når vi har at gøre med genrefilm. Korrekt oplysning - baseret på konkret viden om, hvad man ser - ville være det eneste forsonende træk i den retning. Ikke mindst fordi der er en række folk, der nu tror, de har "set" filmene, mens det de har set er resultatet af 70'erne og især 80'ernes måde at behandle importerede genrefilm på. Ikke instruktørernes værker.
Og den ideologiske kvababbelse er, at når et museum tager den holdning på sig (hvad enten det er bevidst, eller ubevidst, baseret på manglende prints eller manglende viden), så forbryder de sig samtidig mod det, der i mine øjne er en af deres største pligter - nemlig at skabe de bedste muligheder for at præsentere filmhistorien i al sin fabelagtige brogedhed. Krydsningerne mellem høj og lav er inden for filmens verden langt mere gennemgrinbende, end vi får lov til at se, når grænserne mellem dem ikke får lov til at blive blødt op fra tid til anden.
Brugeravatar
Thure
 
Indlæg: 273
Tilmeldt: ons 29. dec 2004 22:39
Top

Indlægaf Mads » ons 3. okt 2007 20:14

Vel talt Thure, jeg er meget tilbøjelig til at give dig ret i dine antagelser. At Cinemateket som kulturinstitution vil lægge navn til et arrangement så tomt og åndsforladt som det var tilfældet i går er ualmindeligt trist. I en grad så det næsten overskygger de gode ting der også er ved stedet. Det er selvfølgelig helt grotesk at en film bliver vist i en så mangelfuld udgave som det var tilfældet med FOXY BROWN (mener også at den skal være ca. 90 minutter, lidt mere faktisk), og det er da helt utilstedeligt at man ikke gør opmærksom på det i programmet eller billetsalget. Hvilket selvfølgelig også gælder for LADY SNOWBLOOD. Jeg nægter at tro på at man ikke kunne skaffe materiale af højere kvalitet hvis viljen havde været der. Under alle omstændigheder er det at skrabe bunden med forevisninger af så ringe kvalitet. I sådanne tilfælde kan man i hvert fald ikke tage deres egen beskrivelse som værende ’en oase i filmjunglen’ seriøst.
I øvrigt virkede Rikke Schubarts oplæg stærkt forkortet, hvilket vel egentligt også understreger den ligegyldighed og respektløshed som du omtaler. Man kan mene meget om Rikke Schubart (og tak for tilliden i øvrigt Jack!), jeg har aldrig kunnet se det store i hendes analyser, hverken i skriftlig form eller som foredrag. Men jeg læste for nyligt et interview og en omtale af hendes bog som virkede interessant, bl.a. fordi hun synes at have en tilgangsvinkel til de kvindelige helte som giver plads til dobbelttydige og åbne tolkninger (af filmene såvel som seerne) som jeg egentlig synes er meget kærkommen. Det faldt dog helt til jorden i går da hun blot nåede at gennemgå et par af de arketyper hun skriver om i sin bog. Hun havde tilsyneladende medbragt en del klip som hun havde tænkt sig at vise men havde åbenbart ikke overvejet hvor meget hun kunne nå på en halv time, så det hele endte med at virke meget overfladisk og ustruktureret. Samtidig var de rent faktuelle ting som hun omtalte vanen tro på IMDB niveau og derunder, ligesom tilgangsvinklen til de ’traditionelle seere’ begrænsede sig til lidt underspillet trækken på smilebåndet over de primitive mænd der enten ser eller laver film om kvindelige helte. Ærgerligt, og skuffende at det åbenbart er hvad man kommer op med når man har skrevet en bog på 360 sider om emnet.
Brugeravatar
Mads
 
Indlæg: 1276
Tilmeldt: søn 17. apr 2005 12:21
Top

Næste

Skriv et svar
277 indlæg • Side 1 af 19 • 1, 2, 3, 4, 5 ... 19

Tilbage til Ikke-genrefilm

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

    Boardindeks ‹ Filmsnak ‹ Ikke-genrefilm
  • Skift skriftstørrelse
  • Udskriv emne
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Style created by David Jansen @ IDLaunch
Danish translation & support by Olympus DK Team