Tilmeld
Log ind
OSS
Og iøvrigt: Nej, med overskriften mener jeg ikke prisen for købesex (yuck!), men hvor meget man skal være villig til at betale (=ofre) for true love.
Det hele har faktisk med mit indlæg om lorte-provinsbyer fra i går at gøre. De senere års kærester har været sådan nogen alm kæreste som er søde nok, men ikke den store kærlighed og som holder i en begrænset periode, ikke noget at græde over når de forsvinder. Nu er "problemet" så bare at jeg har mødt den her tøs på 40 (ja, skindødalderen) som jeg er ret vild med og forskellen er at modsat de andre, så er hun det varmeste og bedste menneske jeg har mødt de sidste 10 år. Det sjove er at hun er fuldstændig "white trash". No kidding.
Hun bor godt nok ikke i en trailerpark, men alt andet passer faktisk. Hun bor i den dårlige ende af byen hvor naboerne er drankere og narkomaner og generelt bare fuldtids-tabere. Hun har et lortejob og er fattig. Har teenagedøtre der er kærester med lowlife-tabere der ryger dope hele tiden. Hun lytter til George Michaels og den slags lortemusik. Hun er vistnok god til at lave mad, men æder bare takeaway fra kebab-shoppen (er dog ikke slaskefed men en smal lille sag). Altså helt igennem "white trash".
Nå men hun ka' også godt li' mig og alting men vil (efter de seneste kærester som var nogen røvhuller) ikke bare ha' en eller anden der skrider igen. Den næste skal være parat til med tiden at flytte ind hvis ellers kemien passer, og det kan jeg jo allerede nu se at den nok gør. For første gang i mit liv er jeg fuldstændig ligeglad med fortid, præferencer i popkultur, og vedhænd (dvs. børn, dumme dyr, etc.) osv.
Og her kommer problemet så: Hun bor fandeme i den her lille lorteskodby på Sjælland hvor hun ikke blot bor, men hårdnakket insisterer på at blive resten af livet. Jeg beskrev den i min tråd fra i går (Døden i provinsen). Døden i Lybæk nærmere!!
Der er ikke noget andet end et supermarked, nogle få butikker, og en kro!!! (hillbilly-kroen) hvor hun kommer engang imellem og hvor alle bumserne, drankerne, narkomisbrugerne, slagsbrødrene, alle er stive i bukserne efter hende fordi hun ikke ligner deres slaskefede koner, og hvor gamle Gynther Meyer helt sikkert ville blive vildt bytte for at ha' taget "deres" fantasi-subjekt.
Og så er hun jo begyndt at spørge om forskellige ting og sager og jeg kan godt lægge 2 og 2 sammen og regne ud at hun checker om jeg nu også er klar (eller villig til at leve hendes liv, eller whatever) og hun siger så: "Jamen Gynther, du er jo ikke som mig, ville du måske så komme med ned på kroen med mig?" Og så tænker jeg, for fanden giv mig en alm bar, pub, kafé, whatever, med nogenlunde normale mennesker, men en bøllebank-kro med gevinst i smasken hver weekend er sgu for meget. Fuck, jeg elsker sgu mine tænder lidt for meget if ya know what I mean.
Og der er ikke engang en togforbindelse til Kbh og ingen sen busforbindelse. Der er fandeme ikke engang en provinsbiograf. Jeg har jo boet mit halve liv i storbyen. Æv. Og for een gangs skyld er jeg i vilrede. Hva' mener I uncuttere? Skal man betale prisen for kærlighed. Kan prisen være for høj. Er det fuldstændig idiotisk at smide kærligheden væk bare fordi man ikke får storbyens goder med.
Jeg mener, se nu bare på alle de der sørgelige danske mænd som bestiller en mailorder-bride fra Thailand eller Filippinerne fordi de netop IKKE kan finde kærligheden herhjemme. De ville sikkert spytte mig i ansigtet for ikke bare at skrive under på kontrakten. Men for pokker, når jeg kigger op med pennen i hånden så kan jeg sgu ane Belzebub, der står ude i mørket og griner. Satan og helvede, what a fucking dilemma!
Nogen med et bud/tip/råd???
